Gå til indhold
D1MA: VEGA
D1MA: VEGA

Pressemeddelelse -

Eksplosive genremix fra mægtige D1MA

VEGA præsenterer
Eksplosive genremix fra mægtige D1MA

Med over 20 millioner streams på Spotify og en Arena koncert på Roskilde Festival til sommer, er D1MA klar til at overvælde Store VEGA den 9. november på sin EV1GT&ALT1D-tour.


Den fremadstormende musiker D1MA har netop udgivet sit debutalbum EV1GT&ALT1D, der på mesterlig vis sprænger rammerne for, hvordan dansk hiphop kan lyde anno 2023. På de 14 bangers sammensmelter han elementer fra genrer som hiphop, electronica, pop og drill i et univers, der er hans helt eget.

På den lyriske side endevender rimsmeden temaer som spiritualitet, gudsfrygt og menneskets tiltrækning af både det gode og onde. Gennem albummet kommer lytteren tæt på alt fra personlige erkendelser til politiske- og samfundsmæssige problemer.

Soundvenue kvitterede i deres anmeldelse af debuten med fem store stjerner og skrev: “D1mas debutalbum rummer også det bedste fra begge verdener. Det viser, at han kan skifte form efter humør. Præcis som en kamæleon, faktisk.”

Albummet er udtænkt som et todelt projekt med elektronisk inspirerede tracks på den ene side, og eksperimenterende hiphop på anden del, præcis som de to singleforløbere “MOONLIGHT” og “Forsvinder Aldrig” har givet udtryk for. Om albummet fortæller den maskebærende rapper:

"Jeg håber, at albummet kan inspirere mine ligesindede og vise dem, at forskellighed ikke er et tabu. Jeg håber, at det kan være den afkobling og flugt, som dem der kan identificere sig selv i teksterne, har brug for – men at det også kan sprede følelsen til dem, der ikke er tekstfokuserede.


Fakta om koncerten:
D1MA (DK)
Torsdag den 9. november kl. 20.00
Store VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 210 kr. + gebyr.
Billetsalget starter torsdag den 23. marts kl. 10.00 via vega.dk og Billetlugen.
Læs mere om og køb billet til koncerten med D1MA.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken. 

Kontakt

  • Thomas Thy

    Thomas Thy

    Pressekontakt Communications Manager