Gå til indhold
El Perro Del Mar fortryller i Ideal Bar med nyt materiale

Pressemeddelelse -

El Perro Del Mar fortryller i Ideal Bar med nyt materiale

Svenske El Perro Del Mar bringer nyt materiale med sig, når hun den 3. november spiller i Ideal Bar. Det nye album er inspireret af håb, kærlighed og uskyldighed ligesom sangerindens kunstnernavn.

Svenske Sarah Assbring, singer/songwriteren bag kunstnernavnet El Perro Del Mar, har de seneste år fortryllet koncertgængere med sine sitrende fine indiepop. Musikken er centreret omkring de uskyldige og minimalistiske melodier, som veksler mellem melankoli og håb.

Nyt håb om kærlighed
Håb har også været en afgørende inspirationskilde for Assbrings nye album The Pale Fire, der udkommer den 12. november. Herfra kan man allerede nu nyde singlen ”Walk On By”. Albumtitlen skal i følge sangerinden forstås som et flakkende lys, der tigger dig om at komme nærmere og samtidig beder dig om at blive væk. Det er et løfte om kærlighed og håb – altkonsumerende og flygtigt. 

Akustiske, svenske perler
Siden 2008 har Sarah Assbring sammen med landskvinden Lykke Li lavet forskellige akustiske indspilninger af begges materiale blandt andre denne fine udgave af El Perro Del Mar sangen ”Change of Heart”. De to sangerinder har også turneret sammen, og samarbejdet har hjulpet El Perro Del Mar godt på vej mod et internationalt gennembrud.   

Spansk inspiration
Det lidt specielle kunstnernavn betyder oversat fra spansk ”Hunden fra Havet”, og navnet opstod efter en ferie i Spanien, hvor Sarah Assbring følte sig alene og deprimeret. En dag mens hun sidder på stranden, forsøger en herreløs hund at komme i kontakt med hende. Dens uskyldige tilnærmelser mindede hende om musikkens skrøbelighed og inspirerede hende til at skrive sange.

Læs mere og køb billet til koncerten med El Perro Del Mar

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

  • El Perro Del Mar / den 3. november i IDeal Bar
    El Perro Del Mar / den 3. november i IDeal Bar
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    2294 x 1872, 2,3 MB
    Download

Relateret materiale

  • Eklektisk program i Ideal Bar Live i oktober

    Eklektisk program i Ideal Bar Live i oktober

    Koncertprogrammet for Ideal Bar Live i oktober er fyldt med lækre oplevelser specielt, hvis man er musikalsk nysgerrig. Oktober måneds kunstnere er alle plukket fra det brede spekter af ny, opkommende musik, som Ideal Bar Live fokuserer på at præsentere. Man kan således både høre dansk eletro, old school rock’n’roll fra Sheffield samt følsom indiepop i løbet af måneden.

  • Ideal Bar byder ind til drømmende musik i vinterkulden

    Ideal Bar byder ind til drømmende musik i vinterkulden

    I fineste singer/songwriter-stil fortæller norske Rebekka Karijord historier ved hjælp af et drømmende lydunivers. Sangerindens udtryk vil uden tvivl komme til sin fulde ret, når den første vinterkulde rammer os, og hun giver koncert i VEGAs Ideal Bar Live den 1. december.

  • One-Eyed Mule samler roser før VEGA-koncert

    One-Eyed Mule samler roser før VEGA-koncert

    Den danske americana-folk kvintet One-Eyed Mule når nye, musikalske højder med deres fjerde album,When Tomorrow Comes. Netop nu spiller de koncerter for fulde huse i Tyskland, og den 1. december afslutter gruppen deres efterårsturné i Lille VEGA.