Pressemeddelelse -
Elektrificerende kædedans med synth-magikeren Omar Souleyman i VEGA
VEGA præsenterer
Elektrificerende kædedans med synth-magikeren Omar Souleyman i VEGA
Den 17. april flyder Store VEGA over af elektronisk ekstase, når den syriske techno-konge, Omar Souleyman, starter dansefesten.
I en perfekt eliksir af dabke, dybe, pulserende elektroniske beats og forførende synthesizer tør syriske Omar Souleyman resterne af frost fra publikums vinterhjerter. Foråret er her til lyden af smittende, dansabel techno.
Souleyman udsendte sidste år hans seneste album, Erbil, der med sine tempofyldte og hypnotisk klingende sange tager livtag med lytteren og inducerer dansefeber i selv den mest generte skikkelse.
Flere medier anmeldte udgivelsen, og særligt mediet Resident Advisor fremhævede, hvordan Erbil er et album, der med Souleymans velkendte takter sætter danseglæden i centrum.
“On Erbil, he continues to do what he's always done best: getting the party started and whipping the crowd into a frenzy.”
Symptomatisk for Souleymans musikalske univers – både på Erbil, men også tidligere udgivelser som debuten Wenu Wenu fra 2013 er – at sangene er i tæt dialog med mellemøstlige tonale-skaler og et nærvær og en musikalsk nerve så stor, at Souleyman gennem tiden har fanget opmærksomhed fra navne som Four Tet, Modeselektor og Diplo.
Wenu Wenu blev produceret af førnævnte Four Tet og i 2017 skrev Souleyman kontrakt med Diplos pladeselskab og udgav albummet, To Syria, With Love, samme år.
Omar Souleymans særegne lyd har bragt ham vidt og bredt rundt i verden. Han har spillet festivaler som Roskilde Festival, Bonnaroo og Glastonbury. I 2024 slog han vejen forbi VEGA, og den 17. april kalder han igen Store VEGA til endnu en runde elektrificerende kædedans
Fakta om koncerten:
Omar Souleyman (SY)
Fredag den 17. april kl. 20.00
Store VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 300 kr. + gebyr.
Billetsalget starter i dag kl. 10.00 via vega.dk og Billetlugen
Læs mere om og køb billet til koncerten med Omar Souleyman her.
Related links
Emner
Kategorier
VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.