Gå til indhold
Situationsfornærmelse - VEGA
Situationsfornærmelse - VEGA

Pressemeddelelse -

En hurtig omgang dansk med Situationsfornærmelse i VEGA

VEGA præsenterer
En hurtig omgang dansk med Situationsfornærmelse i VEGA

Kom med til en vanvittig, eksplosiv aften i satirens tegn, når det århusianske punkband Situationsfornærmelse inviterer til moshpit i Lille VEGA den 27. september.


Siden 2019 har de fire venner i Situationsfornærmelse klatret op fra undergrunden og frem på de større musikscener i Danmark med deres højintense, dansksprogede punkudladninger.

Teksterne tegner karikaturer af danskheden og kredser om den politiske korrekthed samt alt det, vi ellers ikke taler om. Menuen bliver sikkert leveret med højt humør, skarp selvironi og absolut ingen ydmyghed overfor dem, der skulle mene noget andet.

Århus-kvartetten skriver, indspiller, mixer og udgiver alle deres sange og indtil videre er det blevet til de to anmelderroste EP'er En Hurtig Omgang Dansk og En Hurtig Omgang Dansk i 2'eren, samt singlen “Maria”.

Sidste sommer spillede bandet på Roskilde Festival, hvor publikum kunne hoppe i moshpit mens tonerne fra hits som “Kaff´eller Knep”, “Ind Med Hænderne” og “Camp Skrald mig” skabte en episk punk-fest på Rising-scenen. Devilution anmeldte koncerten og skrev i deres femstjernede anmeldelse:

“Vi kunne slet ikke få nok af Situationsfornærmelses vrede og festlige energiudladning og vi ville have ”Mere, Mere, Mere”.”

Udover de ørefængende melodier og skarpe lyriske underfundigheder, så er det energien, der er blevet Situationsfornærmelses varemærke. Situationsfornærmelse skuffer aldrig, for som de altid siger: "En hurtig omgang dansk har aldrig været sjovere."


Fakta om koncerten:
Situationsfornærmelse (DK)
Fredag 27. september kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 160 kr. + gebyr.
Billetsalget starter i dag via vega.dk og Billetlugen.
Læs mere om og køb billet til koncerten med Situationsfornærmelse.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.

Kontakt

  • Thomas Thy

    Thomas Thy

    Pressekontakt Communications Manager