Gå til indhold
VEGA - Erick the Architect
VEGA - Erick the Architect

Pressemeddelelse -

Erick the Architect bygger beats og bars op i VEGA

VEGA + All Things Live præsenterer
Erick the Architect bygger beats og bars op i VEGA
Den 22. maj folder den amerikanske rapper og producer sit kommende album, I’ve Never Been Here Before, ud i Lille VEGA.


Erick the Architect har opnået massiv anerkendelse som producer i Flatbush Zombies, men det er ikke eneste bemærkelsesværdige punkt på hans musikalske CV. Som soloartist, rapper, sangskriver og musiker har han opnået flere end 900 millioner streams på tværs af sine platforme. Han har spillet på festivaler som Coachella og Lollapalooza og er en eftertragtet samarbejdspartner.

I 2021 udgav han sin solodebut-EP Future Proof EP. Han udgav også en remix EP af sangen "Let It Go" ft. Loyle Carner & FARR. I november sidste år annoncerede han, at hans debutalbum, I’ve Never Been Here Before, lander til februar.

Der er allerede sluppet flere singler fra albummet. I 2023 landede “Parkour” produceret af James Blake, “Ambrosia” feat. Channel Tres samt “shook up” feat. Joey Bada$$ & FARR. I starten af året slap han sangen “Ezekiel’s Wheel” feat. funk-ikonet George Clinton. På sidstnævnte møder soul, funk og hiphop hinanden, mens Erick the Architect tager lytteren på en chillet rejse.

Albummet bliver en fuldspiller med 16 sanges mulighed for at dykke ned i Erick the Architects univers. Udover at færdiggøre sit debutalbum har han også fundet tid til at medvirke på numre med kunstnere som Alison Wonderland (Whyte Fang), Jungle, Kimbra og mange flere.

Fakta om koncerten:
Erick the Architect (US)
Onsdag 22. maj kl. 20.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 260 kr. + gebyr.
Billetsalget starter fredag den 26. januar kl. 10.00 via vega.dk, allthingslive.dk og Ticketmaster.dk.
Læs mere om og køb billet til koncerten med Erick the Architect.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.

Kontakt

Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark