Gå til indhold
Den 5. november kan du opleve Westside Cowboy i Lille VEGA.
Pressebillede - Westside Cowboy - Photo Credit: Charlie Barclay Harris

Pressemeddelelse -

Et af Englands mest hypede bands rider ind i Lille VEGA

VEGA og s!b!p! præsenterer
Et af Englands mest hypede bands rider ind i Lille VEGA
Lille VEGA får et skud adrenalin, når det fremadstormende britainicana-band Westside Cowboy slår guitarstrengene an den 5. november.

Men en eksplosiv blanding af indierockede guitarriffs, støvet americana og en ukuelig DIY-attitude har bandet blæst publikum omkuld på de internationale scener.

Westside Cowboy er ikke bare et band – det er en stemning. En følelse af at stå midt i noget uforudsigeligt, hvor hver tone kan tippe balancen mellem kaos og kontrol.

I januar udgav de engelske tempospecialister deres anden EP So Much Country 'Till We Get There. EP'en er udgivet på det legendariske pladeselskab Island Records og modtog et utal af roser fra anmeldere. The Skinny skrev bl.a. i deres glitrende anmeldelse:

So Much Country ‘Till We Get There is barely 15 minutes long; it is scarcely believable how much promise they’ve packed into it. Believe the hype.”

Med deres selvopfundne britainicana-genre sammenblander bandet det bedste fra britisk indierock med amerikanske inspirationer. Deres uimodståelige energi får spillesteder til at sitre og deres eklektiske genremix kipper med cowboyhatten til bands som Modest Mouse, Pavement, Built to Spill og nyere navne som Waxahatchee og MJ Lenderman.

NME har proklameret bandet som værende "UK's most exciting forces" og med en udsolgt headliner-turne i hjemlandet samt magiske optrædener på festivaler som End of The Road og Glastonbury, er Manchester-gruppen nu klar til at banke guitarpedalerne i bund i Lille VEGA den 5. november.

Fakta om koncerten:
Westside Cowboy (UK)
Torsdag den 5. november kl. 20.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 220kr. + gebyr.
Billetsalget starter onsdag den 1. april kl. 11.00 via vega.dk, sbp.dk og Billetlugen.

Læs mere om og køb billet til koncerten med Westside Cowboy her.

Related links

Emner

Kategorier

Regions


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.

Kontakt

  • Thomas Thy

    Senior Communications Manager