Gå til indhold
Amistat - pressebillede
Amistat - pressebillede

Pressemeddelelse -

Et varmt kram af vellyd med Amistat i VEGA

VEGA og Smash!Bang!Pow! præsenterer
Et varmt kram af vellyd med Amistat i VEGA
Tvillingbrødrene i Amistat får tiden til at stå stille i Lille VEGA den 1. maj, 2025 med forunderlige vokalharmonier og smukke melodilinjer.

I marts 2025 er Amistat klar med deres længeventede EP, og de drager i den forbindelse på en Europa-turné, der bringer deres organiske singer/songwriter-univers forbi Lille VEGA.

De to brødre Josef og Jan Prasil skriver under kunstnernavnet Amistat bløde melodilinjer og himmelske vokalharmonier, der leder tankerne hen på navne som Simon & Garfunkel, Ben Howard, Kings of Convenience og Kodaline.

Amistat er kendt for at levere et nærværende liveshow, hvor de formår at skabe et trygt rum for både de store såvel som de små følelser. Deres sange er et medie, hvorigennem de deler deres personlige historier og indsigter. Deres nærmest telepatiske, musikalske forbindelse sender lytteren helt op på bløde kumulus-skyer af vellyd.

Amistat er i stand til at omsætte deres inspirationskilder ofte hentet fra deres liv på landevejen til deres musik. Deres følelser, forhåbninger og drømme blandes problemfrit for at formidle et ægte og ufiltreret budskab til deres publikum.

Siden 2012 har Amistat udgivet seks EP'er samt deres debutalbum Parley fra 2017, der sendte dem på lange turneer i Australien og Europa.

Fakta om koncerten:
Amistat (DE/IT)
Fredag 1. maj, 2025 kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 240 kr. + gebyr.
Billetsalget starter fredag den 27. september kl. 10.00 via vega.dk, smash!bang!pow! og Billetlugen.
Læs mere om og køb billet til koncerten med Amistat
.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.

Kontakt

  • Thomas Thy

    Thomas Thy

    Pressekontakt Communications Manager