Gå til indhold
Public Service Broadcasting - VEGA
Public Service Broadcasting - VEGA

Pressemeddelelse -

Filmiske genialiteter med Public Service Broadcasting

VEGA og All Things Live præsenterer
Filmiske genialiteter med Public Service Broadcasting
I over et årti har bandet Public Service Broadcasting ifølge deres hjemmeside “undervist om fortiden gennem fremtidens musik”. Den 18. november kan du opleve dem i Lille VEGA.


Public Service Broadcasting arbejder med samples fra gamle offentlige informationsfilm, arkiv- og propagandamateriale for at informere os om fortidens erfaringer gennem fremtidens musik, vintage TV-apparater og imponerende videoprojektion.

I 2021 udgav bandet deres fjerde og seneste album Bright Magic, der handler om Berlins kulturelle og politiske rolle i Europa. Albummet modtog et utal af roser og blev af magasinet Electronic Sounds beskrevet som: "their most ambitious, leftfield and majestic work to date, their glorious creative peak, their magnum opus”.

Med deres debutalbum Inform-Educate-Entertain fra 2013 brugte bandet gamle lydklip fra British Film Institute og to år senere brugte de på opfølgeren The Race For Space lignende metoder til at belyse supermagternes rivalisering i rumkapløbet. Albummet høstede blændende anmeldelser af bl.a. The Guardian og The Independent, der bl.a. skrev:

“Race is richly entertaining, immersive and evocative, orchestrated with fastidious care and feeling. The meaning remains ambiguous, but one point doesn’t: after this blast from the past, PSB’s future looks fine.”

Bandet tog lytterne med fra rummet og ned til mineskakterne i det sydlige Wales, hvor de på albummet Every Valley fra 2017 brugte historien om kulminedrift til at sætte fokus på fratagelse af stemmeret. På albummet finder man vokal-bidrag fra forsanger og frontmand James Dean Brafield fra Manic Street Preachers.

Albummet er en bevægende udforskning af fællesskab og erindringer via den britiske kulindustris fremgang og fald.

Fakta om koncerten:
Public Service Broadcasting (UK)
Mandag den 18. november kl. 20.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 200 kr. + gebyr.
Billetsalget starter fredag den 19. april kl. 10.00 via vega.dk, allthingslive.dk og Ticketmaster.
Læs mere om og køb billet til koncerten med Public Service Broadcasting.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.

Kontakt

  • Thomas Thy

    Thomas Thy

    Pressekontakt Communications Manager