Gå til indhold
Folkeklubben
Folkeklubben

Pressemeddelelse -

Folkeklubbens poesi fra det levede liv fylder VEGA

VEGA præsenterer
Folkeklubbens poesi fra det levede liv fylder VEGA
Den 27. oktober er den folkekære trio igen tilbage i Store VEGA. Denne gang med en ny håndfuld sange og gamle kendinge fra bagkataloget.


Det er gået stærkt for Folkeklubben de sidste par år. Det brede gennembrud kom med hits som “Fedterøv”, Suspekt-samarbejdet “Danmark/Danmarksfilm” og albummet Sort Tulipan (2018). Bandet har brugt vinteren 22/23 i pladestudiet og rammer landets spillesteder til efteråret med et spritnyt album i ryggen og 11 nye sange.

Det femte album, Børn af den tabte tid, fulgte smukt op på den anmelderroste Sort Tulipan. Albummet satte tyk streg under bandets unikke evne til at komponere medrivende, dansksprogede sange, der maler poetiske billeder af det levede liv.

På det nye album dykker trioen ned i eksistentialistiske spørgsmål om tid, gennem 12 organiske og nærværende sange. Med stærke lyriske passager og ørefængende melodier har den populære trio inviteret hele Danmark med i den poetiske sangklub siden 2011.

Hvem er Folkeklubben i 2023?: ”Vi er mere end en klub! Søger du et mere fyldestgørende svar, finder du det på dit lokale spillested til efteråret. Vi glæder os til at spille den nye plade, hits og sange fra bagkataloget. Det var sjovt at spille i en arena som KB-Hallen, men nu glæder vi os til at genbesøge de byer og spillesteder, som har givet os så store oplevelser og gjort Folkeklubben til det, vi er i dag - et orkester i bevægelse,” fortæller Kjartan Arngrim, Rasmus Jusjong og Rasmus Dall.

Fakta om koncerten:
Folkeklubben (DK)
Fredag den 27. oktober kl. 20.00
Store VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 350kr. + gebyr.
Billetsalget starter fredag den 24. marts kl. 10.00 via vega.dk og Billetlugen.
Læs mere om og køb billet til koncerten med Folkeklubben.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken. 

Kontakt

Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark