Pressemeddelelse -
Forestil dig den perfekte rockkoncert = Picture This i VEGA
VEGA & smash!bang!pow! præsenterer
Forestil dig den perfekte rockkoncert = Picture This i VEGA
Den 15. oktober er det eminente, irske rockband Picture This tilbage i VEGA med kufferten fuld af dybfølte, ørefængende melodier.
Det irske rockband har haft massiv succes med storhittet "Get On My Love", der blev fulgt op af den mere dybfølte og sjælesøgende "Song To Myself". Nu får de to hitsingler følgeskab af det længeventede fjerde album Parked Car Conversations, der udkommer til april.
Albummet er kulminationen på tre års sangskrivning, og på de 15 sange rammer bandet en følelsesmæssig dybde, der viser tekstforfatter Ryan Hennessys eminente lyriske evner. I en pressemeddelelse fortæller han om det kommende album:
“It is an album about everything involved with being human. Love and loss and hurt and euphoria and all of those other complex emotions that flutter in between. The ups and downs of living are conveyed through ballads and anthems alike on this record. It is a truly raw and open album and we’re inviting you in further than we ever have before.”
Udgivelsen er et smukt og omfattende tilbageblik på sangerens personlige udfordringer, som virkede uoverstigelige under tilblivelsen af albummet og formidler en uovertruffen indlevelse, der straks får lytterne til at føle empati. Styrken ved at overkomme sådanne situationer og komme stærkere ud på den anden side er det, det fire mand store band formidler gennem numrene.
Med udgangspunkt i det momentum hitsinglerne “Get On My Love”, “Song to Myself” og “Act Of Innocence” skabte, er det fremadstormende rockband klar til at tage det næste musikalske spadestik ved at invitere lytteren helt tæt på.
Solskinsmættede guitarharmonier, melodiske hooks og storslåede omkvæd venter i VEGA den 15. oktober med Picture This
Fakta om koncerten:
Picture This (IE)
Tirsdag 15. oktober kl. 20.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 220 kr. + gebyr.
Billetsalget starter fredag den 22. marts kl. 10.00 via vega.dk, smash!bang!pow! og Billetlugen.
Læs mere om og køb billet til koncerten med Picture This.
Related links
Emner
Kategorier
VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.