Pressemeddelelse -
Fortryllende folk-fortællinger fra UK-stjerneskud
VEGA og smash!bang!pow! præsenterer
Fortryllende folk-fortællinger fra UK-stjerneskud
Den 13. februar kan du opleve poetiske folk-toner i Lille VEGA, når albumaktuelle Matilda Mann får tiden til at stå stille.
Som perler på en snor har den fremadstormende, britiske sangskriver Matilda Mann udgivet en række smukke og anmelderroste singler, der nu er blevet til det eminente debutalbum Roxwell.
De 14 sange er et vidnesbyrd om Matilda Manns kunstneriske virke. Intime folk-inspirerede fortællinger sammenblandes med indiepop-melodier, jazzede undertoner og sprudlende blæse-arrangementer.
Roxwell er en intim skildring - den indfanger kærligheden i dens utallige former og nuancer. Numrene er lige så varierede som emnerne, men det hele bindes sammen af Manns poetiske tekster, der rummer lige dele lys og mørke.
Fra de fordybende timer i soveværelset til byens travlhed og videre til naturens beroligende tilflugtssteder inviterer sangskriveren lytteren helt ind i hendes poetiske indre. Temaer som den første kærlighed i “Tell Me That I’m Wrong”, hjertesorg i “Common Sense” og den vedvarende styrke i barndomsvenskaber i hendes nye single “Girls” udforskes på Roxwell.
Om albummet fortæller hun:
“Every song feels like a part of me, and I’m so, so excited that it’s finally out in the world. It explores different kinds of love, growing up, and accepting what you can’t change. Some songs I wrote almost subconsciously, only realising their meaning later.”
Matilda Mann blev for nylig kåret til BBC Radio 1's Future Artist of the Month og er blevet storrost af toneangivende musikmedier som NME, Clash, The Line of Best Fit, COLORS, Rolling Stone UK og The Independent.
Fakta om koncerten:
Matilda Mann (UK)
Fredag den 13. februar 2026 kl. 20.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 225kr. + gebyr.
Billetsalget fredag den 24. oktober kl. 10.00 via vega.dk, sbp.dk og Billetlugen.
Læs mere om og køb billet til koncerten med Matilda Mann i Lille VEGA
Related links
Emner
Kategorier
VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.