Pressemeddelelse -
Fransk house-hofmester river VEGA ned
VEGA og s!b!p! præsenterer
Fransk house-hofmester river VEGA ned
Den 11. december optør Dombresky Lille VEGA med kaskader af solskinsmættede bangers.
Den franskfødte producer Dombresky sætter kroppen, sindet og hjertet i brand med sine feel good bangers, der kalder på dansegulvet og sorgfrie nætter.
I pressemeddelelsen forklarer den elektroniske tempospecialist sit klare formål med at udsende sine house-inficerede sommersange:
“I just want to make people dance. That’s what I enjoy more than anything. I really try to put the groove into my sets. Ultimately, this is feel-good music, and I want the crowd to feel happy and sexy.”
Han har over 100 millioner streams, har kickstartet euforiske fester på både Coachella, Lollapalooza og EDC, og han har remixet sange for både Taylor Swift, Louis The Child og Forster The People.
I 2016 flyttede Dombresky til Los Angeles og lagde kimen til sit elektroniske eventyr med singler som “Wait”, “Utopia” og “Rave Alarm”. Men det var med de ørefængende hits “Soul Sacrifice” og “Simple Hit” at karrieren accelererede. Siden hen har han samarbejdet med mastodonter som Diplo og Armand Van Helden.
Med et repertoire spækket med højt humør og hoftevridende melodier sørger Dombresky for at skrue helt op for kærligheden, dansen og de særlige øjeblikke sammen med andre dansende.
Fakta om koncerten:
Dombresky (FR)
Torsdag den 11. december 2025 kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 240kr. + gebyr.
Billetsalget fredag den 26. september kl. 10.00 via vega.dk, s!b!p! og Billetlugen.
Læs mere om og køb billet til koncerten med Dombresky
Related links
Emner
Kategorier
VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.