Gå til indhold
Oplev psykedelisk pop med Melody's Echo Chamber i Lille VEGA den 15.april 2026.
Pressebillede - Melody's Echo Chamber

Pressemeddelelse -

Fransk mester i psykedelisk pop vender tilbage til Danmark

VEGA og Smash!Bang!Pow! præsenterer
Fransk mester i psykedelisk pop vender tilbage til Danmark
Den franske dronning af psykedelisk pop, Melody’s Echo Chamber, vender efter flere år tilbage til Danmark. Den 15. april fylder hun Lille VEGA med sit hypnotiske miks af kammerpop, shoegaze og 70’er folk.

Med sit frygtløse univers af drømmende og neo-psykedelisk pop har franske Melody’s Echo Chamber gjort sig bemærket langt udover de franske grænser. Hun trækker på referencer fra både space rock, showgaze og folk og blander det hele sammen i en hypnotisk lyd fuld af følelse og groovy rytmer.

Debutpladen fra 2012 – der også hedder Melody’s Echo Chamber - er produceret af Kevin Parker fra Tame Impala og har opnået en imponerende score på 7.4 på Pitchfork. Efterfølgeren Bon Voyage kom først seks år senere og blev modtaget med flotte anmeldelser herhjemme.

“Man siger normalt ’Bon Voyage’ inden en afsked. Forhåbentlig er dette album ikke et farvel, men blot første sukkerperle på en kæde af psykedeliske album fra Melody’s Echo Chamber,” skrev GAFFA og kvitterede med fire stjerner.

I 2022 udkom hun med albummet Emotional Eternal, spillede anmelderrost koncert på Syd For Solen og er nu endelig på vej tilbage på dansk jord. Denne gang med albummet Unclouded.

Unclouded fortsætter i samme energiske og boblende popstil som tidligere – denne gang med et mere positivt udtryk. Det er inspireret af “my deeper love for the living experience”, fortæller hun i en pressemeddelelse.

Når Melody’s Echo Chamber den 15. april fylder Lille VEGA med sin udtryksfulde vokal og alternative guitararrangementer, sætter hun en fed solskinsstreg under sit velfortjente omdømme som psykedelisk popdronning.

Fakta om koncerten:
Melody’s Echo Chamber (FR)
Onsdag den 15. april 2026 kl. 20.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 260 kr. + gebyr.
Billetsalget starter fredag den 3. oktober kl. 10.00 via vega.dk, sbp.dk og Billetlugen.

Læs mere om og køb billet til Melody's Echo Chamber.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.

Kontakt

  • Ditte Lindblad

    Pressekontakt Communications Assistent