Gå til indhold
Den 14. november kan du opleve den fremadstormende elektro-rock duo 100%WET i Lille VEGA.
Pressebillede - 100%WET

Pressemeddelelse -

Fremadstormende elektro-rock duo annoncerer koncert i VEGA

VEGA præsenterer

Fremadstormende elektro-rock duo annoncerer koncert i VEGA
Den 14. oktober træder 100%WET effektpedalerne i bund, når de spiller en af karrierens største koncerter i eget navn i Lille VEGA.

Det er gået umådeligt stærkt for den danske elektro-rock duo 100%WET.

Bandet slog rødder, da de to guitarister og producere Jakob Birch og Casper Munns ramte en kreativ hovedpulsåre i 2022 på Rytmisk Musikkonservatorium i København. Kun to år efter i 2024 blev de signet på det internationale label Crunchy Frog Recordings, udgav debutsinglen “Lost Myself” og i 2025 lå deres selvbetitlede debutalbum klar.

En udgivelse, der sparkede døren ind til den danske såvel som den internationale musikscene med anmeldelser fra ind- og udland.

The Line of Best Fit beskrev musikken fra albummet som: “It’s Mazzy Star meets Goldie meets The Cure meets A Tribe Called Quest.”

Soundvenue var da også positivt stemt overfor det musikalske makkerpar og deres debut. Særligt albummets mix af genrer fangede anmelderens opmærksomhed:

“Med det sagt har 100%Wet ramt en hidtil uberørt nerve i det genresammensurium, de selv har døbt hypergaze. Birch og Munns formår faktisk at kombinere de mange inspirationskilder, og resultatet er et friskt pust i et i forvejen genrepluralistisk musiklandskab”.

På scenen fremfører duoen musikkens kompleksitet, med et hybrid-trommesæt, et arsenal af guitarer samt samplere på scenen, æteriske vokaler, breakbeats og massive guitarflader som grundelementer. Dertil samarbejder 100%WET med Sanna Heinstedt, som er bandets frontkvinde live.

Den 14. oktober kan publikum i Lille VEGA forvente et uforudsigeligt, pulserende og drømmende lydunivers, hvor shoegaze danser hektisk kinddans med dansable elektroniske beats.

Fakta om koncerten:
100%WET (DK)
Lørdag den 14. november kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 225 kr. + gebyr.
Billetsalget starter i dag via vega.dk og Ticketmaster.

Læs mere om og køb billet til koncerten her.

Related links

Emner

Kategorier

Regions


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.

Kontakt

  • Mads Bedstrup

    Pressekontakt Communications Manager