Gå til indhold
​Fuldt program til VEGA sangskat - Syng med på københavnersange, kritiske viser og kærlige evergreens​

Pressemeddelelse -

​Fuldt program til VEGA sangskat - Syng med på københavnersange, kritiske viser og kærlige evergreens​

VEGA og Golden Days Festival præsenterer 
Fuldt program til VEGA sangskat - Syng med på københavnersange, kritiske viser og kærlige evergreens
Søndag den 10. september lufter vi nye og gamle dele af den danske sangskat og fejrer fællesskabet i storbyens favn sammen med bl.a. Peters Sommer, Katinka og Johan Olsen til en aften fyldt med fællessang i Store VEGA. 

Du og jeg
blev forelsket i København…

Det er svært ikke at falde for Københavns tårne, søer, kolonihaver, værtshuse, parker og små kroge, når du ser foråret folde sig ud på Assistentens Kirkegård. Eller tramper henover Knippelsbro med septembersol på næsen og vinden i ryggen.

Kom og syng med!
Sammen med Golden Days Festival fejrer vi, at det i 2017 er 850-året for grundlæggelsen af København. Vi slår dørene op til en aften, hvor du kan synge med på tekster, der hylder din, min og vores København og dens fabelagtige steder og beboere. Det gør vi sammen med vores svingende husorkester, kendte gæsteartister fra den dannske musikscene og aftenens vært, skuespiller Charlotte Munck.

Gæsteartister
Peter Sommer – lyriske tekster der rammer og rummer hele mennesker både i København og vest for Valby Bakke
Johan Olsen - samfundsrevseren fra Magtens Korridorer med københavnerkærlighed og picnic på kastellet
Katinka - har skåret nye linjer i det danske sprog med skarp og vuggende pop
Nicolai Elsberg - den karakteristiske, dybe stemme fra bandet Spillemændene
Eva Madsen - stemmen bag ”Mormor Kolonihavehus” fra klassiker-albummet I storbyens favn
Julia Maria - sødmefyldt og længselsfuld vokal fra hits som ”Også om dagen”

I 2015 afholdte vi for første gang VEGAs Sangskat, og vi blev sunget bagover af aftenens publikum. Se blot stemningsvideoen fra aftenen HER.

De mange danske og københavnske sange kan bruges til mere end højtider, Sankt Hans og fællesskrål til koncerter, så tag din mormor, bedste ven, nabo eller kollega i hånden og kom og syng med os.

Fakta om koncerten:
VEGA Sangskat
Søndag den 10. september kl. 19.00
Store VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Pris 150 kr. + gebyr
Forsalg er startet VEGAs hjemmeside og Ticketmaster 
Læs mere om og køb billet til VEGAs Sangskat.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med cirka 330 koncerter årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.  

Kontakt

  • Artwork: VEGA Sangskat
    Artwork: VEGA Sangskat
    Licens:
    Creative Commons navngivelse
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    1980 x 2800, 663 KB
    Download
  • ​Fuldt program til VEGA sangskat - Syng med på københavnersange, kritiske viser og kærlige evergreens​
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .docx
    Download