Gå til indhold
​Ghostemane fylder VEGA med moshpits og hardcore growl

Pressemeddelelse -

​Ghostemane fylder VEGA med moshpits og hardcore growl

VEGA præsenterer
Ghostemane fylder VEGA med moshpits og hardcore growl

Den 26. april får den amerikanske emo-rapper Lille VEGA til at syde med sit vanvittige genremix af rap, black metal og industrial.

Sidste år udgav den fremadstormende rapper, Ghostemane, albummet N/O/I/S/E (No One Is Safe from Evil), der beskæftiger sig med tunge temaer som selvskade, klaustrofobi, nihilisme og angst. Ghostemane skriver mørk, melankolsk musik, der er spækket med fusioner af black metal, industrial rap og harcore growl.

Han opnåede stor succes i undergrunden med sit vanvittige, energiske sceneshow, der forvandler spillestederne til et inferno af moshpits og primalskrig. Han røg hurtigt med i rapkollektivet Schemaposse, som Lill Peep og Craig Xen også var en del af, blev heftigt afspillet på SoundCloud og blev hyldet af artister som Scarlxrd, Bones og Suicideboys. Ghostemane blev på rekordtid en stor stemme i den nye bølge af emo-rap, der ramte de amerikanske kyster.

Rapperen har allerede i sin korte karriere, opbygget en kultlignende fanskare, der bl.a. dykker ned i videnskaben og filosofien for at være nærstudere de lyriske referencer. Den 28-årige rapper har en kandidatgrad i astrofysik og henter sin inspiration i okkultisme, egyptiske bøger fra oldtiden samt bands som Nine Inch Nails og Outcast.

Eric Whitney har under kunstnernavnet Ghostemane fyret for et unikt mix af rap og metal.

Det var mens Whitney spillede i hardcore punkbandet Nemesis, at en kammerat introducerede ham for rapmusik, og da han i 2015 flyttede til Los Angeles, kastede han sig ud i tilværelsen som rapper.

Fakta om koncerten:
Ghostemane (US)
Søndag d. 26. april kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 200 kr. + gebyr
Billetsalget starter fredag den 13. september kl. 10.00 via vega.dk og Ticketmaster
Læs mere om og køb billet til koncerten med Ghostemane.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken. 

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark