Gå til indhold
Gidge - Foto: Vilma Larsson
Gidge - Foto: Vilma Larsson

Pressemeddelelse -

Gidge fører dig ud på deres elektroniske tundra

VEGA & All Things Live præsenterer
Gidge fører dig ud på deres elektroniske tundra
Lad dig rive med ind i den svenske duos naturinspirerede electro-landskaber den 11. oktober, hvor de spiller nye og gamle sange i Store VEGA.


Den svenske duo Gidge, der består af Jonatan Nilsson og Ludvig Stolterman, former deres elektroniske musik ud fra lydoptagelser, som de optager i naturen. Musikken fungerer både på dansegulvet og i mere afslappende omgivelser. Hvert nummer har sin egen atmosfære og følelse, hvor kraftfulde højdepunkter bygges op fra stille pauser med vokal samples.

Nilsson og Stolterman er kendt og rost for den inspiration, de finder i naturen og det nordlige Sverige, hvor de stammer fra. Deres seneste album, New Light, landede i 2021, og sammen med udgivelsen uploadede duoens pladeselskab, Atomnation, en lang YouTube-video, der er tilpasset albummets ni sange. Der er vekslende naturglimt til hver sang, så som lytter kan du dykke ned i et visuelt og auditivt skovbad eller strømme væk i en flod.

Til april er der nye toner på vej i form af EP’en, Tundra. En af EP’ens fem sange er singlen “Bleak”, som fans har haft fornøjelsen af siden 2022. Sangen byder blandt andet på et fragmenteret miks af pulserende synths, electronica og indie-impulser. “Bleak” var også at finde på duoens nyeste single-udgivelse “The Fells”, som udkom i starten af marts.

Deres diskografi omfatter desuden albummet Autumn Bells, kortfilmen Lulin (i samarbejde med Lampray), mini-albummet LNLNN og debut-EP'en For Seoul.

Svenskerne har spillet udsolgte klubturnéer i London, Amsterdam, Paris og Stockholm og præsenteret deres live-set for publikum på festivaler i Mexico, Georgien, Tyrkiet og Thailand.


Fakta om koncerten:
Gidge (SE)
Fredag 11. oktober kl. 21.00
Store VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 260 kr. + gebyr.
Billetsalget starter i dag via vega.dk, allthingslive.dk og Ticketmaster.
Læs mere om og køb billet til koncerten med Gidge.



Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.

Kontakt