Gå til indhold
Den 27. marts 2027 kan du opleve OLIVVER i Store VEGA.
Pressebillede - OLIVVER

Pressemeddelelse

Han gik viralt sidste år. Nu spiller han i Store VEGA

VEGA præsenterer
Han gik viralt sidste år. Nu spiller han i Store VEGA

Med en spritny udgivelse i favnen er hiphop-kometen, OLIVVER, klar til at spille karrierens største koncert i Store VEGA den 27. marts.

Nogle skridt kan føles større end andre. Og for danske OLIVVER er karrierens næste skridt ikke kun et enkelt, men kombinationen af udgivelsen af EP’en Forladmigej og annonceringen af musikerens hidtil største koncert nogensinde.

For den 29. maj blev EP’en sendt til udgivelse, og den 27. marts 2027 er det fra scenen i Store VEGA, at OLIVVER skal sende sine lyriske sprogblomster ud i salen.

EP’en er i følge pressemeddelelsen: “Et projekt skrevet fra et sted, hvor masken er faldet, og hvor sangene kredser om at miste retning, skubbe mennesker væk og alligevel blive mødt af nogen, der bliver stående.”

OLIVVER var sammen med sangskriveren Augusta Schackinger sidste år på alles læber med EP-frontløberen og hitsinglen “Ødelagt Byen”, der gik sejrsgang på Spotify og TikTok.

I 2021 tog OLIVVER endnu et stort skridt i karrieren med udgivelsen af hans debutalbum, Vågen.

En udgivelse, der dirrerede mellem hiphop-genren Soundcloud-rap og rendyrket, velourblød pop-æstetik tilsat OLIVVERs eftertænksomme tekstunivers. Kombinationen er, som på Forladmigej, symptomatisk for musikeren og er en klar og tydelig musikalsk indfaldsvej til de store følelser.

Soundvenue greb da også anmelderpennen, kastede fire stjerner efter albummet og skrev:

“‘Vågen’ viser nemlig først og fremmest, at han meget vel kunne blive en dansk rapstjerne, der kan noget lidt andet end alle de andre.”

Kom med til en aften, hvor publikum får chancen for at stirre nærværet og energien i det musikalske kosmos, som han har opbygget de seneste par år direkte i øjnene.

Fakta om koncerten:
OLIVVER (DK)
Lørdag den 27. marts kl. 20.00
Store VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 220 kr. + gebyr.
Billetsalget starter i dag via vega.dk og Ticketmaster.
Læs mere om og køb billet til koncerten med OLIVVER her.

Related links

Emner

Kategorier

Regions


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.

Kontakt

  • Mads Bedstrup

    Pressekontakt Communications Manager