Gå til indhold
Heaven’s Basement klar til at præsentere deres no-nonsense-hardrock i Lille VEGA

Pressemeddelelse -

Heaven’s Basement klar til at præsentere deres no-nonsense-hardrock i Lille VEGA

VEGA & Live Nation præsenterer
Heaven’s Basement klar til at præsentere deres no-nonsense-hardrock i Lille VEGA
Den britiske rock-kvartet Heaven’s Basement udgav i februar deres debutalbum, som de 7. april vil fremføre live på scenen i Lille VEGA, hvor de får selskab af to engelske supportnavne.

Debutalbum udkommet i februar til ros
Heaven’s Basement, der blev dannet i 2008, er blevet kendt for at turnere intensivt og levere nogle ekstremt energiske koncerter. De udgav deres første ep, Heaven’s Basement, i 2008, og efter endnu en ep i 2011 (Unbreakable), var de i starten af året klar til at udsende deres debutalbum, Filthy Empire.

Førstesinglen ”Fire, Fire”, fra september 2012, opnåede en 12. plads på den amerikanske Active Rock-hitliste og banede vejen for Filthy Empire, der udkom i februar. Albummet har fået gode anmeldelser, bl.a. 4/6 af det engelske rockmagasin Kerrang, og har affødt yderligere to singler, nemlig "Nothing Left to Lose" og "I Am Electric".

Som det kan høres på disse singler indeholder Filthy Empire hård, hurtig og velspillet rock, der trods det engelske ophav giver associationer til klassiske amerikanske hardrock-bands som Van Halen, Aerosmith og Bon Jovi.

Populært live- og supportnavn
Bon Jovi har Heaven’s Basement faktisk også turneret sammen med som support. Bandet har desuden spillet support for bl.a. Papa Roach, Halestorm og Black Veil Brides, som de gæstede VEGA sammen med søndag den 24. november.

De engelske musikmagasiner Kerrang og Metal Hammer har begge udråbt Heaven’s Basement til et være et af de bedste livebands i England. Bandet bringer en utrolig energi og gejst til deres optrædener og er derfor hurtigt blevet et populært navn, der har begejstret på festivaler som Bloodstock Open Air, Hard Rock Hell, Download Festival og Sonisphere.

Nu kan de opleves i Lille VEGA, som de er parat til at bestorme i starten i april med deres hårde og iørefaldende rocksange, i selskab med de to spændende engelske supportbands Glamour of the Kill og The Dirty Youth.

Fakta om koncerten
Heaven’s Basement (UK)
Mandag den 7. april kl. 20
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 Kbh. V
135 kr. + gebyr
Forsalget starter fredag den 29. november via VEGAs hjemmeside og Billetnet.
Læs mere og køb billet til koncerten med Heaven's Basement 


Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

  • Pressebillede: Heaven's Basement / 7. april i Lille VEGA
    Pressebillede: Heaven's Basement / 7. april i Lille VEGA
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    6337 x 2500, 2,39 MB
    Download
  • Heaven’s Basement klar til at præsentere deres no-nonsense-hardrock i Lille VEGA
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .docx
    Download