Pressemeddelelse -
Helende stemme til de knuste hjerter
VEGA og All Things Live præsenterer
Helende stemme til de knuste hjerter
Med en stemme, der skærer igennem med råhed og dybde, indfanger hans musik temaer om livets op- og nedture. Den 25. februar kan du opleve Shawn James i Lille VEGA.
Shawn James er en musikalsk urkraft, der har slået sit navn fast på den internationale sangskriverscene med sin rå sjælegribende vokal og smukke melodier.
Den eminente single "Through the Valley" fik global anerkendelse efter at være blevet vist i traileren (2016) til det verdenskendte spil The Last of Us Part II, hvor den introducerede hans musik til millioner af nye fans. Den dybtfølte ballade blev en definerende del af spillets følelsesmæssige tone, samtidig med at Shawn James ramte hjertekulen hos både spillere og musikelskere. Sangens resonans fortsatte, da den senere blev vist i HBO's succesfulde filmatisering af spillet.
Uanset om han optræder solo i følgeskab med sin akustiske westernguitar eller har bandet med på scenen, så er Shawn James’ koncerter en naturkraft af autenticitet, følelser og uforglemmelige melodiske momenter.
Med et voksende katalog af vellydende sange og fængslende coverversioner leverer han sange, der taler direkte til sjælen. Om sin sangskrivning siger han i pressemeddelelsen:
“I play a wide range of music from folk to blues, R&B, gospel to rock, metal & a lotta things in between. The main constant amongst all the genres would be that it’s all done with emotion, feeling, heart & a lotta soul. I mean what I say & deeply feel what I play.”
Sangskriveren har for nyligt udgivet den smukke single “Its Alright”, der handler om at gå de ting i møde, vi som mennesker oftest forsøger at udgå. Følelserne der handler om frygt, tvivl og ensomhed bliver kærligt behandlet i et forunderligt lydbillede af westernguitarer, strygere og Shawn James’ karakteristiske vokal.
Fakta om koncerten:
Shawn James (US)
Onsdag den 25. februar 2026 kl. 20.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 245kr. + gebyr.
Billetsalget starter fredag den 31. oktober kl. 10.00 via vega.dk, All Things Live og Ticketmaster
Læs mere om og køb billet til koncerten med Shawn James.
Related links
Emner
Kategorier
VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.