Gå til indhold
Den 23. november kan du opleve den eminente sangskriver Kajsa Vala i sit rette element, når hun spiller numre fra sit kommende album When Are We Out of The Woods i Lille VEGA.
Den 23. november kan du opleve den eminente sangskriver Kajsa Vala i sit rette element, når hun spiller numre fra sit kommende album When Are We Out of The Woods i Lille VEGA.

Pressemeddelelse -

Hør Kajsa Vala forene Nashville og Skandinavien

VEGA præsenterer
Hør Kajsa Vala forene Nashville og Skandinavien

Den 23. november kan du opleve den eminente sangskriver Kajsa Vala i sit rette element, når hun spiller numre fra sit kommende album When Are We Out of The Woods i Lille VEGA.


Når Kajsa Vala skruer op for sine smukke, organiske folk-sange i VEGA bliver det med sin tæt sammenspillede sekstet, der mestrer nærværet og vellyden. Den danske sangskriver har pakket bagagen med en stor håndfuld nye sange fra sit nye album, der udkommer i løbet af februar.

Albummet har været to år undervejs og indeholder blandt andet de roste radiosingler ”One Drop” og ”Regrets”, samt duetten ”Other People” med Silas Bjerregaard. De nye sange kombineres med hits fra det sprøde bagkatalog af americana-perler.

Kajsa Vala har slået sit navn fast på den danske musikscene, som en af de få der mestrer americana-genren herhjemme.

Med en islandsk mor og en dansk far, trækker Kajsa Vala på de skandinaviske rødder og en iboende melankoli, men iscenesætter den i et varmt, amerikansk lydtæppe inspireret af hendes mange samarbejder med sangskrivere fra Nashville.

Kajsa Vala er en fremragende tekstforfatter, en sanselig vokalist og en guitarist, der virkelig mestrer sit instrument; guitaren - fra akustisk og dobro til en stærk, distortet elguitar.

Fakta om koncerten:
Kajsa Vala (DK)
Onsdag den 23. november kl. 20.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 220 kr. + gebyr
Billetsalget starter i salg i dag via vega.dk og Ticketmaster
Læs mere om og køb billet til koncerten med Kajsa Vala.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.

Kontakt

  • Thomas Thy

    Thomas Thy

    Pressekontakt Communications Manager