Pressemeddelelse —
HOLA GHOST duellerer med døden i VEGA
VEGA præsenterer
HOLA GHOST duellerer med døden i VEGA
Den 31. oktober åbner HOLA GHOST en portal ind til efterlivet, når de blænder op for en helt speciel allehelgensaften i Lille VEGA.
På allehelgensaften sker der noget helt særligt i Lille VEGA.
For det danske rockband, HOLA GHOST, fyrer den 31. oktober op for deres karakteristiske univers af mørke fortællinger, westernstemning og eksplosiv energi.
Iført Day of the Dead-ansigtsmasker og flankeret af en mariachi-blæsersektion er der lagt i støbeskeen til en energisk og intens koncert med den danske rockkvintet. En aften, hvor elementer fra surf-rock, mexicansk folklore, punk og spaghetti-western-soundtracks smelter sammen til en helt særlig, skæv cocktail af mørk, skandinavisk mariachi-rock.
HOLA GHOST har turneret i Europa, USA, Mexico og Sydamerika og har udgivet flere album, EP’er og singler. Bandet er nu undervejs med deres kommende tredje album, som er sat til udgivelse på det anerkendte finske pladeselskab Svart Records.
Deres udgivelser spænder vidt og bredt; fra soundtracket til debutfilmen af kunstneren Gris Grimly, der siden hen har vundet en Oscar for Guillermo del Toro’s Pinocchio (2022), til bidrag på Rancid tribute-albummet Hooligans United (2015).
Bandet blev dannet af Peter Sandorff (tidligere Nekromantix) og Jeppe B. Jessen i forbindelse med arbejdet med soundtracket til den amerikanske horrorfilm Cannibal Flesh Riot! (2007).
Siden har HOLA GHOST udviklet sig til et fem mand stort band med trommeslager Kristian Sandorff og trompetisterne fra The Haunted Horns.
Allehelgensaftenen danner en oplagt ramme om HOLA GHOSTs filmiske og mørke univers, og publikum i VEGA kan forvente en koncert, hvor stemning, intensitet og fællesskab går hånd i hånd med de døde og de levende.
Fakta om koncerten:
HOLA GHOST (DK)
Lørdag den 31. oktober kl. 20.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 200 kr. + gebyr.
Billetsalget starter i dag via vega.dk og Billetlugen.
Læs mere om og køb billet til koncerten med HOLA GHOST her.
Related links
Emner
Kategorier
Regions
VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.