Gå til indhold
Human Woman afsløres som surprise til Distortion Club i VEGA

Pressemeddelelse -

Human Woman afsløres som surprise til Distortion Club i VEGA

VEGA, Distortion & Cph Pride præsenterer
HUMAN WOMAN AFSLØRES SOM SURPRISE TIL DISTORTION CLUB I VEGA
Den islandske duo Human Woman, bestående af Sexy Lazer og Galdur, har igennem flere år vakt opmærksomhed langt udenfor hjemlandets grænser med deres elektroniske popproduktioner og remixes. Vi kan nu afsløre, at når VEGA på torsdag den 4. juni lægger hus til Distortion Club, kan duoen opleves live.

Når programmet for Distortions gadefest på Vesterbro slutter på torsdag, fortsætter festen med et officielt Distortion Club-arrangement i VEGAs Ideal Bar samt Store VEGAs foyer. Arrangørerne kan nu løfte sløret for den annoncerede overraskelse, i form af en liveoptræden fra den islandske duo Human Woman.

Distortion Club-gæsterne kan altså glæde sig til at høre Human Woman, der af Soundvenue blev fremhævet som et af højdepunkterne på Sonár Copenhagen tidligere på året. Human Woman, som på det seneste har samarbejdet bl.a. med Kasper Bjørke, føjes til det i forvejen stærke dj line-up bestående af Lehmann, Madvig, Witzansky og Borneland.

Bred international anerkendelse
Human Womans to medlemmer nyder begge international anerkendelse - både for deres fælles projekt og for deres individuelle output. Begge kunstnere har indgået i forskellige bandkonstellationer samtidig med, at de har plejet deres dj-karrierer. Sexy Lazer er en af Islands bedst kendte dj’s og spiller på berømte klubber verden over. Galdur har desuden gjort sig bemærket som komponist af teatermusik og vandt i 2011 den prestigiøse Griman Drama-pris for sin musik.

Sammen har Galdur og Sexy Lazer skabt en fantastisk fusion af moderne elektronisk pop på deres debutalbum Human Woman, der udkom i 2012. Albummet blev af det toneangivende elektroniske musikmagasin Resident Advisor beskrevet som ”Sleek electronic pop with a hint of ´80s and ´90s nostalgia.” Dette kan bl.a. høres på de to populære singler ”Delusional” og ”Love Games”. Senere udgav Human Woman remix-albummet Great Human Woman Remixes, der indeholdt remixes af bl.a. Kasper Bjørke, Vicenzo, Gluteus Maximus og Zev.

Fakta om arrangementet:
Distortion Club
Torsdag den 4. juni kl. 21
Ideal Bar og Store VEGAs Foyer, Enghavevej 40, 1674 Kbh. V
Entré: 50 kr.
Forsalg via VEGAs hjemmeside og Billetnet.
Læs mere om Distortion Club i Ideal Bar.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt