Gå til indhold
VEGA rec: Iceage live-vinyl
VEGA rec: Iceage live-vinyl

Pressemeddelelse -

Iceages indiskutable koncertsejr udgives på LP

Iceages indiskutable koncertsejr udgives på LP
Iceage nedlagde sidste forår Store VEGA med et varieret ridt gennem deres seneste album ”Seek Shelter”. Nu udkommer koncerten fra den 24. marts 2022 på vinyl i et limiteret oplag.

Da Iceage lod deres punkede toner brage fra Store VEGAs højttalere i marts 2022, var det første gang det københavnske publikum mødte sangene fra ”Seek Shelter” (2021). Albummet blev indspillet, lige inden Covid-19 satte livemusikken på pause, så det var et tændt band, der var klar til at blive genforenet med deres by og deres publikum.

Bandets særegne nerve og rå energi bankede gennem publikum allerede fra åbningsnummeret ”Dear Saint Cecilia”.  Og publikum var klar til det rockede frontalangreb, som forsanger Elias Bender Rønnenfelt dirigerede med vanlig intensitet.    

VEGA rec optog koncerten og udsender nu ”Iceage - Live at VEGA” som det tredje album i række af limiterede live-LP’er optaget i VEGA.   Elias Bender Rønnenfelt fra Iceage siger om udgivelsen: 

”Hver gang Iceage har spillet VEGA, har der mellem den store gamle scene, udover salen og hen over balkonerne opstået en eksplosion. Som om ilden fra den får alt til at bevæge sig i et perfekt kaos. Som om vi med styrke endelig er vendt hjem i vores hjemby. Det er derfor en glæde at kunne genopleve denne dokumentation af den 24. marts 2022”.

VEGA rec OM ”ICEAGE - LIVE AT VEGA” 
VEGA rec blev etableret i 2021 med det formål at udvide VEGAs scener og formidle musikken endnu bredere end til dem, der har billet til en given koncert. ”Iceage Live at VEGA” er forbilledlig formidling af live-oplevelsen, som rykker direkte ind i stuen. 

”Da vi lyttede til optagelsen af Iceage, indså vi med det samme, at vi stod med noget særligt. Det er ikke altid, en live-optagelse formår at genskabe den stemning, man husker fra koncertaftenen. Det var i den grad lykkedes her! Optagelsen indfanger bandets energi og den helt elektriske stemning, de og publikum sammen skabte i Store VEGA, og derfor er vi glade for at kunne præsentere Iceage som den næste udgivelse i vores live-serie. Dette live-album giver ikke bare mulighed for at genopleve koncerten, men formår også at formidle den autentiske følelse og intensitet, som kun kan opleves live” siger Søren Gaden, kommunikationschef i VEGA.

I 2021 blev VEGA rec lanceret med den store 3LP box L.A.R.S.T.H.U.G. VEGA Koncert, der dokumenterede Lars H.U.G.s sidste koncert. Siden har landets eneste specialiserede live-label udgivet Mikael Simpson - Live at VEGA og HUGORM – Live at VEGA. 

INFO 

”Iceage – Live at VEGA” udkommer 25. august 2023.  Den kan forudbestilles via vegashop.dk og købes i få udvalgte fysiske pladebutikker.  Pladen trykkes som 180 gram sort vinyl. Derudover laves der et særtryk i magenta swirl i meget begrænset oplag. Magenta-swirl-trykket kan kun købes via vegashop.dk. 

Trackliste:

Side A
:
Dear Saint Cecilia
Pain Killer
Vendetta
Shelter Song

Side B:

The Lord’s Favourite
Thieves Like Us
Hurrah
Abundant Living
Catch It

Iceage er:

Elias Bender Rønnenfelt: Vokal
Johan Surrballe Wieth: Guitar, baggrundsvokal
Jakob Tvilling Pless: Bas, baggrundsvokal
Dan Kjær Nielsen: Trommer
Casper Morilla Fernandez: Guitar
Joakim Wei Bernild: Keyboard, baggrundsvokal, percussion

VEGA rec
August 2023

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.

Kontakt

Søren Gaden

Søren Gaden

Pressekontakt Kommunikationschef 20636412

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark