Gå til indhold
Oplev The Whitest Boy Alive i Store VEGA den 27. august 2026.
Pressebillede - The Whitest Boy Alive

Pressemeddelelse -

Indie-jubilæumstoner med The Whitest Boy Alive i VEGA

VEGA præsenterer
Indie-jubilæumstoner med The Whitest Boy Alive i VEGA
Den 27. august vender The Whitest Boy Alive tilbage til VEGA, når de markerer 20-års jubilæet for udgivelsen af debutalbummet Dreams.

I 2006 skete der noget på den alternative musikscene, som stadig ekkoer 20 år efter.

For med stort “I” i indie fandt The Whitest Boy Alive vej til et internationalt publikum med deres debutalbum, Dreams, i favnen. Og i år kan kvartetten så fejre deres 20-årsjubilæum for udgivelsen – en fejring, der markeres med en koncert i Store VEGA den 27. august.

The Whitest Boy Alive var i sin spæde begyndelse oprindeligt et elektronisk musikprojekt, men udviklede sig hurtigt til et fuldt liveband, hvor et minimalistisk og nøgternt udtryk forenes med indiepop, funk og stilsikre grooves.

Selvom bandet har en forholdsvis spinkel diskografi, der kun tæller de to album Dreams og Rules, har de med deres diskrete og melodiske takter haft stor træfsikkerhed udi i fan-favoritter. På Dreams klinger bl.a. “Bruning” og “Golden Cage”, og på opfølgeren Rules (2009) finder man “1517” og “Intentions”, som må siges at have hit status i dag.

The Whitest Boy Alive optræder sjældent, men sidste gang, at gruppen var at opleve på dansk jord, var på Roskilde Festival i 2022, hvor anmelderen fra GAFFA var henrykt og skrev i sin femstjernede anmeldelse:

“The Whitest Boy Alive er ganske enkelt tidløse i deres musikalske udtryk, der trækker på stærke musikalske traditioner. Sikken en fest og fejring af musikken!”

På trods af deres sparsomme tilstedeværelse på livescenerne verden over værdsættes koncerterne højt af fans for deres inderlighed, spontanitet og umiskendelige lyd. Og nu får man altså muligheden for at opleve en af nullernes store indienavne i Store VEGA.

Fakta om koncerten:
The Whitest Boy Alive (DE/NO)
Torsdag den 27. august kl. 20.00
Store VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 350 kr. + gebyr.
Billetsalget starter i dag via vega.dk og Ticketmaster.
Læs mere om og køb billet til koncerten med The Whitest Boy Alive her.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.

Kontakt

  • Mads Bedstrup

    Pressekontakt Communications Manager