Gå til indhold
Oplev shinyhunt i Lille VEGA den 17. april 2027.
Pressebillede - shinyhunt - Foto credit: Jonas Villadsen

Pressemeddelelse —

Indierock med vokseværk

VEGA præsenterer
Indierock med vokseværk
Efter et år som VEGAs Udvalgte og en udsolgt koncert på Ideal Bar vender shinyhunt tilbage til VEGA – denne gang til Lille VEGA den 17. april 2027.

De københavnske indie-darlings shinyhunt er braget igennem i 2026. Året begyndte med VEGAs Udvalgte og har siden budt på headlinershows, en udsolgt koncert på Ideal Bar og en plads som support for APHACA i Parken den 10. oktober

Shinyhunt skriver store sange fra en lille lejlighed. Med inspiration fra 90’ernes og 00’ernes alternative rockunivers lader bandet shoegaze, fuzz og støvede grunge-riffs møde store melodier og poppede øjeblikke. Tænk grungelyd a la Mew og The Smashing Pumpkins.

Til januar 2027 udgiver det københavnske indieband nosophobia, opfølgeren til gennembrds pladen sea-salt ice cream. Albummet tager afsæt i en svær sygdomsperiode og udforsker den gennem sårbare, ærlige og insisterende kærlighedssange. Det handler om øjeblikkets fylde, om at være menneske sammen med andre og om de forbindelser, der kan holde os fast, når alting føles usikkert.

Nosophobia betyder i sin oprindelige forstand en fobisk tilstand – men hos shinyhunt bliver det også et sted. Et univers, man kan træde ind i. Et sted, hvor man kan være alene, forsvinde og fare vild. Men også et sted, hvor man, hvis man tør, kan række ud, gribe fat i hinanden og elske.

Selv om rummene omkring shinyhunt vokser, er udgangspunktet stadig det samme. Sangene bliver til med afsæt i det nære og personlige, men har efterhånden fået en størrelse, der rækker langt ud over den lille lejlighed, hvor projektet begyndte.

Når shinyhunt går på Lille VEGAs scene, bliver det derfor både et punktum og et nyt begyndelsessted.


Fakta om koncerten:
shinyhunt (DK)
Lørdag den 17. april kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 200 kr. + gebyr.
Billetsalget starter i dag via vega.dk og Billetlugen
Læs mere om og køb billet til koncerten med shinyhunt her.

Related links

Emner

Kategorier

Regions


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.

Kontakt

  • Mads Bedstrup

    Pressekontakt Communications Manager