Gå til indhold
Intime eksperimenter ud i R&B-inspireret pop med How To Dress Well i VEGA

Pressemeddelelse -

Intime eksperimenter ud i R&B-inspireret pop med How To Dress Well i VEGA

VEGA, Smash!Bang!Pow og CPH:DOX præsenterer
Intime eksperimenter ud i R&B-inspireret pop med How To Dress Well i VEGA
Forsvind ind i et anderledes, abstrakt og alternativt pop-univers, når How To Dress Well fylder Lille VEGA den 12. november med sine falsetbårne sange.

Sparsom og intim pop
Enmands-projektet How To Dress Well har siden sin debut i 2010 begejstret fans af eksperimenterende og alternativ pop. Med sparsomme midler og fabelagtig falsetstemme har han formået at opløse R&B-genrens virkemidler og skabt et unikt og meget personligt udtryk. Hans vokal, der lander et sted mellem Bon Iver og Justin Timberlake, udforsker i musikken et David Lynch-lignende univers.

Frygtløse og skrøbelige sange
Den filosofistuderende Tom Krell, som gemmer sig bag aliasset How To Dress Well, er netop nu aktuel med sit tredje album, What Is This Heart?. Albummets 12 sange blev skrevet, mens Krell turnerede med sit foregående album, Total Loss, og er indspillet sidste år i Berlin. Sangdusinet er et ambitiøst bud på moderne pop, der har en iboende kraft af spirituel skrøbelighed, frygtløs kærlighed og seksualitet, dyb smerte og overvældende glæde. Lyt til sange som ”Words I Don’t Remember” og ”Repeat Pleasure”. 

Det amerikanske musikmagasin Pitchfork udvalgte i juni måned den nye single ”Face Again” til Best New Track. Her fremhæves den næsten taktile desperation som nummeret emmer af helt fra dens intro, hvor en distortet puls lyder som et hjerte på overarbejde. Krell understøtter desperationen med en dobbelt vokal, som hyler mod intetheden og kryber ind under huden på lytteren. Sammen med ”Repeat Pleasure” og ”Childhood Faith In Love” er ”Face Again” en del af en lille videotrilogi for albummet.

Fakta om koncerten:
How To Dress Well (US)
Onsdag den 12. november kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 180 kr. + gebyr
Billetsalget starter fredag den 11. juli via VEGAs hjemmeside og Billetnet.
Læs mere og køb billet til koncerten med How To Dress Well.



Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

  • Pressebillede: How To Dress Well / 12. november i Lille VEGA
    Pressebillede: How To Dress Well / 12. november i Lille VEGA
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3600 x 3600, 4,48 MB
    Download
  • Intime eksperimenter ud i R&B-inspireret pop med How To Dress Well i VEGA
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .doc
    Download