Gå til indhold
Den 14. september kan du opleve Bríet i Lille VEGA.
Oplev den islandske pop-sensation Bríet i Lille VEGA den 14. september.

Pressemeddelelse

Islandske Bríet bringer sit gribende pop-univers til VEGA

VEGA og All Things Live præsenterer
Islandske Bríet bringer sit gribende pop-univers til VEGA

Den 14. september fremtryller den prisvindende islandske sangskriver Bríet magiske poptoner i Lille VEGA.


Med sin æteriske vokal, sårbare tekster og fængslende nærvær inviterer den islandske sangskriver Bríet lytteren helt ind et musikalsk univers, hvor melankoli og rå popmagi smelter sammen.

I november sidste år udgav hun EP'en Act I. EP´en introducerer lytterne til en ny dimension af Bríets musikalske univers. De seks sange tager et velklingende dyk ned i americana og country og bygger en smuk bro over Atlanten.

EP'en er den første i en kommende trilogi. Hver EP afspejler Bríets forskellige stemninger, karakterer og lydbilleder, og gennem udgivelserne vil lytteren lære nye sider af Bríets sangskrivertalent.

Bríets musik er som det islandske landskab: smukt, storslået og til tider nådesløst ærligt. Hun formår at balancere det helt intime og akustiske med store, filmiske pop-produktioner. Hvad enten hun synger på sit modersmål eller på engelsk, skærer hendes vokal igennem marv og ben med en særegen nerve.

Hendes gennembrudsalbum, Kveðja, Bríet (2020), var en regulær sensation i hjemlandet, og singler som ”Rólegur á pabba” cemneterede hendes position som en af Nordens mest spændende og visionære sangskrivere lige nu. Hendes sange kredser om kærlighedens vildveje, hjertesorg og transformation – leveret med en sårbarhed, der føles som et levende lys i mørket.

Bríet har en særlig evne til at sætte ord og toner på de svære følelser. Den 14. september åbner hun op for det poetiske hjertekammer i Lille VEGA.


Fakta om koncerten:
Bríet (IS)
Mandag den 14. september kl. 20.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 260kr. + gebyr.
Billetsalget starter i dag via vega.dk, All Things Live og Ticketmaster.
Læs mere om og køb billet til koncerten med Bríet

Related links

Emner

Kategorier

Regions


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.

Kontakt

  • Thomas Thy

    Senior Communications Manager