Gå til indhold
​Jacques Greenes eminente produktioner omslutter clubkulturen

Pressemeddelelse -

​Jacques Greenes eminente produktioner omslutter clubkulturen

VEGA præsenterer:
Jacques Greenes eminente produktioner omslutter clubkulturen
På få år har Jacques Greene sat dybe spor inden for house genren med både egne produktioner og prominente samarbejdspartnere. Den 21. marts gæster han Lille VEGA med et splinternyt debutalbum i bagagen. Koncerten hører under CPH:DOX-konceptet AUDIO:VISUALS og afholdes i forbindelse med 2017 udgaven af dokumentarfilmfestivalen.

Producer Jacques Greene er kendt for at samarbejde med og remixe for navne som Tinashe, Radiohead, The xx, Sampha og Shlohmo. Nu er han klar med sit længe ventede debutalbum, Feel Infinite, som er kulminationen på flere års nyskabende og banebrydende musikstøberi.

Den unge dj og producer Jacques Greene skabte det musikalske fundament for en hel ny genre inden for klubmusik. En genre der fusionerer 90’ernes hip hop, R&B, house samt techno, og som nu inspirerer og baner vejen for en hel ny generation af musikere.

I 2016 udkom førstesinglen ”You Can’t Deny”, som er et smukt og sjælfuldt techno-nummer, der elegant banede vejen for udgivelsen af det euforiske klubhit ”Afterglow”. Begge sange er at finde på det kommende album, sammen med ni andre numre.

Musik der samler mennesker
Jacques Greene siger om sit debutalbum: ”The essence of the record is to draw emotions and moments that above all, feel human within the context of dance music. I want it to be celebratory of all that we feel and do and experience – the beautiful, the good, and the bad.

Med Feel Infinite søger Jacques at inspirere, frem for at få folk til at glemme. Gennem musikken forsøger han at tale til det, som bringer os alle tættere sammen. Det handler ifølge ham om at finde en dybere mening med sig selv og ens ubrydelige bånd til alt i denne verden.

Jacques samarbejder med nære venner og kollegaer på albummet, alle med rødder i hjembyen Montreal. Byens kreative sjæl gennemsyrer sangene i form af bl.a. vokal-kollaboration med How To Dress Well, samt samarbejde med flere visuelle kunstnere som Hassan Rahim og Mathieu Forting.

Fakta om koncerten:

CPH:DOX: Jacques Greene (CAN) AUDIO:VISUALS
Tirsdag den 21. marts 2017 kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris 160 kr. + gebyr
Læs mere og køb billet til koncerten med Jacques Green

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 330 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager
Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955
Søren Gaden

Søren Gaden

Pressekontakt Kommunikationschef 20636412

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark