Gå til indhold
 John Craigie - Phot credit: Bobby Cochran - Pressebillede
John Craigie - Phot credit: Bobby Cochran - Pressebillede

Pressemeddelelse -

John Craigie smelter historiefortælling og musik sammen i VEGA

VEGA & smash!bang!pow! præsenterer
John Craigie smelter historiefortælling og musik sammen i VEGA
Den 3. februar lyser den amerikanske troubadour John Craigie op i vintermørket, når han tænder sin singer-songwriter fakkel i Lille VEGA.

Med en smeltedigel fyldt med americana, folk og singer-songwriter magi lukker den moderne troubadour John Craigie lytteren ind i et knitrende univers fyldt med velspillet guitar og melodisk mundharmonika. Craigie er kendt for at bevæge sig i spændingsfeltet mellem humor og gribende historiefortælling, når han i by efter by, på scene efter scene inviterer publikum helt tæt på.

John Craigie har fanget den unikke oplevelse på det aktuelle livealbum, Greatest Hits...Just Kidding...Live - No Hits, der indkapsler spontaniteten fra livet på landevejen.

På livealbummet giver Craigie lytteren mulighed for audiens med øjeblikke af indsigt, karakteristisk humor og uventet katarsis, når han deler ud af sine erfaringer og minder lytteren om, at “You guys are my therapists, and I missed you a lot.”.

Amerikanske John Craigie, der for alvor brød igennem med albummet No Rain, No Rose i 2017, mestrer evnen til at få publikum til både at grine og reflektere i et koncertrum, hvor samtalen mellem musikeren og publikum er i højsædet. En særegen stil, der har dannet grundlag for sammenligninger med musikkoryfæet Woody Guthrie og komikeren Mitch Hedberg.

Craigie er med sit vidtfavnende bagkatalog en virtuos performer med mange kilometer i benene. Musikeren har turneret land og rige tyndt med bl.a. Jack Johnson, Langhorne Slim, Brett Dennen, Mason Jennings og Bella White.

Når John Craigie slår vejen forbi Lille VEGA til februar, er der lagt i kakkelovnen til en aften af de helt særlige med historiefortælling og musik i skøn forening.

Fakta om koncerten:
John Craigie (US)
Mandag 3. februar 2025 kl. 20.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 220 kr. + gebyr.
Billetsalget starter fredag den 1. november kl. 11.00 via vega.dk, sbp.dk og Billetlugen.
Læs mere om og køb billet til koncerten med John Craigie


Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.

Kontakt

Mads Bedstrup

Mads Bedstrup

Pressekontakt Communications Manager
Media Content Panel
DSC07168-Edit credit Bobby Cochran.jpg
DSC07168-Edit credit Bobby Cochran.jpg
Licens:
Brug i medier
Filformat:
.jpg
Størrelse:
2880 x 1920, 3,21 MB
Download
Media Content Panel
JohnCraigie_pm_VEGA-2.pdf
JohnCraigie_pm_VEGA-2.pdf
Licens:
Brug i medier
Filformat:
.pdf
Download

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA

Enghavevej 40
1674 København V
Danmark