Gå til indhold
Josef - VEGA
Josef - VEGA

Pressemeddelelse -

Josef serverer sommerlune pophits i VEGA

VEGA præsenterer
Josef serverer sommerlune pophits i VEGA

Den 30. oktober forvandler den fremadstormende hitsnedker Josef Lille VEGA til et poppalads af ørefængende melodier.

18-årige Josef gør foråret lidt lunere med sin nye, ørefængende single “Favorit”. Et nummer, der med sit afrobeatede univers oser af overskud og varsler den sommer, vi alle går og venter på – med varme solskinstimer, iskolde drinks og en pige, der sjældent har været smukkere.

“Favorit” er Josefs første udspil i 2024 og markerer det næste trin i hans udvikling som artist. Siden Josef som 14-årig pludselig dukkede op på den danske musikscene, er der sket meget; stemmen er blevet dybere og udtrykket mere voksent. Den nye single er lavet sammen med Anthon Westerlin og Anthon Edwards, der er krediteret som henholdsvis producer og sangskriver. Derudover har også Jimilian været med som sangskriver.

Josef har de seneste år markeret sig som en artist, der jævnligt frekventerer den danske hitliste og samarbejder med nogle af pop- og rapmusikkens sværvægtere. Singlen “Har Du Det Sådan Her”’ feat. Kesi strøg direkte ind på Spotifys Top-50 og har i skrivende stund over 1 million streams. Tilbage i 2021 lå Josef i Top-10 med hittet “Er Det For Sent?”, der havde Topgunn med som feature.

Josef fik succes i en ung alder som en del af teenage-duoen Josef og Elias, som på kort tid stormede frem på hitlisterne. Josef og Elias gik sidenhen hver for sig, men i 2021 solodebuterede Josef med sangen “Lige Nu”, der hittede på både streaming, TikTok og YouTube. Foreløbig har Josef udgivet fem singler i eget navn, som tilsammen har streamet over 17 millioner gange.

Fakta om koncerten:
Josef (DK)
Onsdag den 30. oktober kl. 20.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 160 kr. + gebyr.
Billetsalget i dag via vega.dk og United Tickets.  
Læs mere om og køb billet til koncerten med Josef
.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark