Gå til indhold
​Junior Boys og Jessy Lanza sørger for søndagsfest i VEGA

Pressemeddelelse -

​Junior Boys og Jessy Lanza sørger for søndagsfest i VEGA

VEGA + Beatbox Entertainment præsenterer
Junior Boys og Jessy Lanza sørger for søndagsfest i VEGA
Den 28. februar bliver der rig mulighed for at danse din vinter-tristesse væk i selskab med Junior Boys og deres pumpede electropop. Den canadiske duo har nyt materiale og special guest, Jessy Lanza, med til Lille VEGA.

Canadiske Junior Boys har, med deres 16-årige virke, formet hvad vi kender som moderne electropop. Deres anmelderroste produktioner, mixer elegant en forkærlighed for R&B, techno og pop. Duoen har ikke udgivet nyt materiale siden 2011, men de har nu endeligt fundet tid til at tage i studiet. Derfor har de også annoncereret, at der kommer et nyt album i februar 2016. Det kommer til at have titlen Big Black Coat.

Ny minimal tilgang
Ifølge bandet introducerer det kommende album en ny side af Junior Boys, hvor deres svulstige synthpop-univers får modvægt af en ny minimal tilgang. Anden halvdel af Big Black Coat favner et koncentrat af enkelthed iblandet elementer af industrial og dubstep. Det er noget, der vækker minder om sene nætter på dansegulvet, som det også er tilfældet på duoens tidligere hits ”In the Morning” og ”Banana Ripple”.

Jeremy Greenspan siger om albummet:
"I think I wanted the album to be completely non-conceptual. Which is unlike our last two albums that had these weird concepts about films. I decided to keep it simple. That was a philosophy of the album, making sure I didn't try to do all the super complicated things that I got obsessed with on the last two albums, I feel like i'm over that….for the moment."

I de fire foregående år har Jeremy Greenspan haft travlt med at co-skrive og producere Jessy Lanzas nye album, Pull My Hair Back. Han har udgivet et soloalbum på Caribou/Daphnis Jialong-selskabet samt mixet for et hav af andre kunstnere. Den anden halvdel af Junior Boys, Matt Didemus, har brugt tiden på at udforske dance-scenen i Berlin via hans selskab Obsession Recordings.

Special guest: Jessy Lanza
Junior Boys har inviterer R&B-sangerinden og produceren Jessy Lanza med på hele deres tour som special guest. De er ikke de eneste, som er imponerede over sangerindens vokale egenskaber. Hendes debutalbum, Pull My Hair Back, der udkom på velrenommerede Hyperdub fik 7.3 ud af 10 hos Pitchfork og blev kaldt fabelagtigt i The Guardian. Caribou inviterede hende også efterfølgende til at stå for vokalsiden på den stærke single ”Second Chance”.

Fakta om koncerten:
Junior Boys + special guest Jessy Lanza (CAN)
Søndag d. 28 februar 2016 kl. 20
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 Kbh. V
160 kr. + gebyr
Forsalget starter i dag via VEGAs hjemmeside, Billetlugen og i FONA. 
Læs mere og køb billet til koncerten

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

  • Pressebillede: Junior Boys
    Pressebillede: Junior Boys
    Licens:
    Creative Commons navngivelse
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    1570 x 1181, 1,86 MB
    Download
  • Pressebillede: Jessy Lanza
    Pressebillede: Jessy Lanza
    Licens:
    Creative Commons navngivelse
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    1800 x 1800, 1,05 MB
    Download
  • ​Junior Boys og Jessy Lanza sørger for søndagsfest i VEGA
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .docx
    Download