Gå til indhold
Kira Skov - pressebillede
Kira Skov - pressebillede

Pressemeddelelse -

Kira Skovs poetiske sangperler funkler i VEGA

VEGA præsenterer

Kira Skovs poetiske sangperler funkler i VEGA
Den 20. september 2025 åbner Kira Skov døren ind til hjertets inderste kammer med sit eklektiske bagkatalog.

Med et væld af albums i diskografien har Kira Skov siden begyndelsen af 00’erne sunget og spillet sig direkte ind i lytterens hjertekule. Både som artist i eget navn og som drivkraft i Kira & The Kindred Spirits har hun vist sig som en sand musikalsk stifinder med en konstant søgen efter nye ubetrådte musikalske veje.

Til maj er Kira Skov aktuel med en ny skæring og er i den forbindelse klar til at indtage landevejen og ikke mindst Store VEGA.

"Jeg glæder mig utroligt meget til at tage på turné. Jeg har gennem det sidste halvandet år medvirket i en teaterforestilling, en nykomponeret opera samt skrevet og indspillet en masse ny musik, bl.a. til en tv serie. Jeg hungrer derfor efter at komme på landevejen igen med min egen musik – og i særdeleshed med det nye materiale, som betyder noget helt særligt for mig,”

På det nye album væver Skov stemningsfulde sange ind i et knitrende lydbillede af guitar og klaver; spundet ind i rockede og eksperimenterende passager, kor og strygere. Gennem temaer som håb og reflektion, glæde og sorg udfolder Skov sin funklende poetiske nerve.

Når Kira Skov står på scenen, er hun flankeret af et velspillende band bestående af Silas Tinglef (Trentemøller, Mellemblond) på trommer og guitar, Jens Hein (Tim Christensen, Carl Emil Petersen) på bas, Maria Jagd (Lueenas, Rumpistol) på violin og kor samt Anja T. Lahrmann (Excelsior) på klaver, guitar og kor. En trup Kira Skov kalder et stjerneorkester, og som hun understreger er særligt sammensat til netop denne turné.

Publikum kan se frem til en helt særlig aften, hvor både nye og gamle numre bliver sluppet fri i VEGA.

Fakta om koncerten:
Kira Skov (DK)
Lørdag den 20. september kl. 20.00
Store VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 265 kr. + gebyr.
Billetsalget starter i dag via vega.dk og Billetlugen.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.

Kontakt

Mads Bedstrup

Mads Bedstrup

Communications Manager
Media Content Panel
Kira_nov24__8.JPG
Kira_nov24__8.JPG
Licens:
Brug i medier
Filformat:
.jpg
Størrelse:
3648 x 5472, 3,29 MB
Download
Media Content Panel
VEGA_PM_Kira Skov.pdf
VEGA_PM_Kira Skov.pdf
Licens:
Brug i medier
Filformat:
.pdf
Download

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA

Enghavevej 40
1674 København V
Danmark