Gå til indhold
LANY smelter indiehjerter med smittende electropop i VEGA

Pressemeddelelse -

LANY smelter indiehjerter med smittende electropop i VEGA

VEGA præsenterer
LANY smelter indiehjerter med smittende electropop i VEGA
På to år er den californiske trio gået fra at være tre venners soveværelsesprojekt til at spille udsolgte koncerter for en dedikeret fanskare. Den 9. september udvider de fanskaren, når de gæster Ideal Bar.

LANY består af forsanger Poul Klein, trommeslager Jake Goss og den elektroniske altmuligmand Les Preist. I 2014 satte de tre venner sig ved computeren i Les Preists soveværelse og producerede på fire dage de to sange, der sikrede dem en pladekontrakt seks dage senere.

Deres radiovenlige indipop har en vis boyband-feel over sig, men i en indpakning af neo-soul og lækker synth. Musikken er blevet beskrevet som ”make out music” – en beskrivelse gruppen tog så meget til sig, at deres seneste ep fra 2015 fik titlen Make Out.

En del af familien
Et af de seks numre på Make Out var hitballaden ”ILYSB”, der siden udgivelsen er nået op på 16 millioner Spotify-afspilninger og har skabt køer af begejstrede fans uden for deres udsolgte koncerter.

Og netop LANYs koncerter er et af de elementer, der gør trioen til noget særligt. Poul Klein kalder selv LANY-fans for sin familie, og både online og live er forholdet til fansene en prioritet:

”Two components seem to distinguish the band from other young indie bands— their attention to fresh, minimal stage lighting, and the highly requited love of the band from their smitten fans. The relationship between the band—especially Paul—and the audience transcended the norm; it was one based on clear mutual need,” lyder det i en anmeldelse af en LANY-koncert.

Deres seneste ep Kinda udkom den 24. juni med singleforløberen ”Yea, babe, no way”.

Fakta om koncerten
LANY (US)
Fredag den 9. september kl. 20.00
Ideal Bar, Enghavevej 40, 1674 Kbh. V
Billetpris: 120 kr. + gebyr
Forsalg starter fredag den 1. juli kl. 10.00 via VEGAs hjemmeside og Ticketmaster.
Læs mere om koncerten med LANY

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 330 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt