Gå til indhold
Oplev Lars Winnerbäck i Store VEGA den 4. september 2027.
Pressebillede - Lars Winnerbäck - Foto credit: Anders Thessing

Pressemeddelelse —

Legendarisk svensk sanger annoncerer koncert i VEGA

VEGA præsenterer
Legendarisk svensk sanger annoncerer koncert i VEGA

Med sit nye album, Längtan till våren, i favnen er Lars Winnerbäck klar til at spille efteråret ind i Store VEGA den 4. september.


I september udgav det svenske rockikon Lars Winnerbäck, sit seneste album, Längtan till våren.

Albummet marcherede direkte ind i lytternes hjertekuler, snuppede førstepladsen på den svenske albumhitliste og gjorde sit indtog på Spotifys Top 50.

Ligeledes blev albummet anmeldt til roser af det norske medie, Dagsavisen, under overskriften “Svenske tilstande, når de er bedst”.

Längtan till våren
er indspillet i Sydfrankrig i det legendariske studie, La Fabrique, hvor prominente navne som Radiohead og Nick Cave har foreviget toner og skabt moderne klassikere.

I 30 år har Winnerbäck bragt den svenske melankoli med sig op på scenen og sat ord på en hel generations følelser.

Gennem et væld af udgivelser har han skabt sit eget særegne musikalske sprog; et lydunivers med alt fra fremadstormende rock-hymner til grandiose ballader som storhittet: “Om du lämnade mig nu”.

Næste år kan det danske publikum opleve Lars Winnerbäck, når han atter drager på turné - en tour, der tager ham forbi Vesterbro. For den 4. september spiller Lars Winnerbäck efteråret ind i Store VEGA.

Der er lagt op til en stor aften med i selskab med en af Sveriges helt store stemmer, når Lars Winnerbäck blænder op for både nye og gamle sange fra sin omfangsrige diskografi.

Fakta om koncerten:
Lars Winnerbäck (SE)
Lørdag den 4. september kl. 20.00
Store VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 420 kr. + gebyr.
Billetsalget starter fredag den 16. oktober kl. 12.00 via vega.dk og United Tickets
Læs mere om og køb billet til koncerten med Lars Winnerbäck her.

Relaterede links

Emner

Regions


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.

Kontakt

  • Mads Bedstrup

    Pressekontakt Communications Manager