Gå til indhold
Oplev undergrund i Store VEGA med Loke Deph den 24. oktober 2026.
Pressebillede - Loke Deph

Pressemeddelelse -

Loke Deph: Fra undergrunden til Store VEGA

VEGA præsenterer
Loke Deph: Fra undergrunden til Store VEGA

Efter flere år med udsolgte Lille VEGA-koncerter stempler undergrundsrapperen Loke Deph ind i Store VEGA med lo-fi og jazz-inspireret hiphop den 24. oktober 2026.

Loke Deph er blevet kaldt dansk raps Klods Hans – for han kommer fra undergrunden, sparker døren ind i poetiske træsko og imponerer med tilbagelænet, alternativ hiphop.

For selvom en Google-søgning på den danske rapper ikke giver mange hits, er han ikke ny på blokken. Hans overrumplende flows og velplacerede punchlines er landet hos dem, der ved, hvad der foregår udenfor den kommercielle rapscene. Og med stor succes.

Loke Deph har en lang diskografi af nærmest skræmmende skarpe gæstespots bag sig - nogen ville kalde ham Danmarks mest efterspurgte gæsterapper. I februar 2020 udkom hans debutalbum Vor Frelser, et par måneder senere var han den eneste feature-rapper på SULKAs debutalbum. Derefter fulgte en årrække med udsolgte shows i Lille VEGA. Og nu spiller han headliner i Store VEGA.

Loke Deph markerede sig for alvor som en af undergrundens store poeter med EP-udgivelserne Beluga og Malstrøm tilbage i 2016.

En imponeret anmelder fra GAFFA kvitterede med 5 stjerner og ordene:

“Hans evne til at ophøje dagligdagen til poesi er storslået. Det er som om den subsistensløse tilværelse får substans gennem ordene. (...) Det er livsbekræftende at opleve en rapper på en gang være ligeså ærlig og følsom som han er vild og voldsom”.

Loke Deph arbejder i krydsfeltet mellem jazz, lo-fi og en elektronisk lyd; et udtryk, der både udfordrer og fastholder. Musikken bevæger sig mellem det intime og det intense og er ofte bygget på støvede beats, atmosfæriske lag af baggrundsvokaler og finurlige, uforudsigelige sproglige detaljer.

Fakta om koncerten:
Loke Deph (DK)
Lørdag den 24. oktober 2026 kl. 20.00
Store VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 220kr. + gebyr.
Billetsalget starter i dag via vega.dk og Billetlugen.

Læs mere og køb billet til koncerten.

Related links

Emner

Kategorier

Regions


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.

Kontakt

  • Thomas Thy

    Pressekontakt Communications Manager
  • Søren Gaden

    Pressekontakt Kommunikationschef 20636412
  • Mads Bedstrup

    Pressekontakt Communications Manager
  • Ditte Lindblad

    Pressekontakt Communications Assistent