Gå til indhold
Den 16. oktober kan du hive hits ned fra hylderne i kærlighedsbutikken, når Jens Unmack med band står klar med Love Shops smukke bagkatalog.
Den 16. oktober kan du hive hits ned fra hylderne i kærlighedsbutikken, når Jens Unmack med band står klar med Love Shops smukke bagkatalog.

Pressemeddelelse -

Love Shop - poetiske popperler i VEGA

VEGA præsenterer
Love Shop - poetiske popperler i VEGA
Den 16. oktober kan du hive hits ned fra hylderne i kærlighedsbutikken, når Jens Unmack med band står klar med Love Shops smukke bagkatalog.

Love Shop er sin helt egen i dansk rock, hvor de siden 1986 har skabt uforglemmelige lytteoplevelser med hits som “En Nat Bliver Det Sommer”, “Copenhagen Dreaming” og “Love Goes On Forever”.

To tredjedele af bandets grundlæggere, mundharpe-virtousen og sangeren Henrik Hall og guitaristen og produceren Hilmer Hassig, er her desværre ikke mere, men forsanger og sangskriver, Jens Unmack, har fortsat de berusende pop-eksperimenter med de eminente musikere Miki Vandborg, Mikkel Damsgaard, Thomas Duus og Nis Tyrrestrup.

Seneste udspil fra Love Shop var i 2019 med det anmelderroste album Brænder Boksen med Smukke Ting, hvor de smukke melodilinjer står i kø i et velproduceret og berusende lydbillede.

Når Love Shop besøger VEGA i oktober, er det første gang i to år med fuld besætning, og nye sange er kommet til. Jens Unmack fortæller:

“Det seneste år har været en lang vandring uden alle de ting, der normalt lyser tilværelsen op. At samles til rockkoncerter er en af dem. Vi glæder os i Love Shop usigeligt til at komme ud og indtage de vitale oplevelser, vi før kun har taget for givet. Det har denne tid lært os, at de ikke er. De er derimod en luksus, vi hver eneste gang skal værdsætte og dele sammen, som var det både første og allersidste gang.”

Fakta om koncerten 
Love Shop (DK) 
Lørdag den 16. oktober, 2021 kl. 20.00 
Store VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V 
Billetpris 315 kr. + gebyr 
Billetsalget starter fredag den 9. april kl. 10.00 via vega.dk og Ticketmaster
Læs mere om og køb billet til koncerten med Love Shop

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken. 

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark