Gå til indhold
​M.I.L.K. jagter solen med tropiske rytmer og henslængte bølgeskvulp i VEGA

Pressemeddelelse -

​M.I.L.K. jagter solen med tropiske rytmer og henslængte bølgeskvulp i VEGA

VEGA præsenterer
M.I.L.K. jagter solen med tropiske rytmer og henslængte bølgeskvulp i VEGA
Den 16. november giver kollektivet og en stribe af deres musikalske legekammerater alle novembertrætte danskere et tiltrængt skud solskin, når tropefesten rykker ind i Lille VEGA.

M.I.L.K. har på rekordtid har slået sit navn fast blandt indflydelsesrige musikmedier verden over og taget blogosfæren med storm med sin elektroniske funk- og soul-inspirerede lyd. M.I.L.K.s internet-udgivelser er allerede blevet samlet op af store internationale medier som NME, SPIN og Apple Music's Zane Lowe, der enstemmigt har udråbt M.I.L.K. til et af de navne, man skal følge.

Senest imponerede kollektivet på årets Spot Festival med en koncert, der sendte bølger af sommervarme gennem Voxhall:

”Emil Wilks soul-kollektiv leverede sommervarme i overflod, så man næsten kunne mærke sandet mellem tæerne på Voxhalls betongulv. Kælen pop med diskrete steel-drums og fingerknips, der i den grad gav lyst til kulørte paraplydrinks,” skrev Soundvenue.

Top fem på få timer
M.I.L.K. er baseret på venskaber imellem Emil Wilk og en række andre musikere og kunstnere. Grundtanken er, at M.I.L.K. er en kreativ og foranderlig størrelse, hvor der er kort fra ide til udførelse.

Det første udspil fra M.I.L.K var den vuggende “If We Want To”, som på få timer blev samlet op af indflydelsesrige musikmedier fra hele verden. ”If We Want To” gik direkte ind i top fem over de mest omtalte numre på det verdensomspændende blognetværk Hypemachine.

I maj fulgte den første officielle single fra M.I.L.K, “Following the Sun”, som røg direkte ind som nummer 11 på Hypemachine.

“The tropical scene is set from the off as the track opens with a wash of waves crashing onto the shoreline of a faraway Caribbean paradise. Under the warm heat of a sparkling sun set high in a Summery blue sky, languid Latino beats seductively laze along under a dreamy Emil vocal,” skrev musikbloggen Ja Ja Ja Music f.eks.

Til M.I.L.K.s koncert i Lille VEGA udvider Emil Wilk sit band på fire mand med forskellige musikalske legekammerat, som løbende vil blive afsløret frem mod koncerten. Indtil da kan man glæde sig til debut-ep’en, der er lige på trapperne.

Fakta om koncerten:
M.I.L.K. (DK)
Onsdag den 16. november kl. 20.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 Kbh. V
Billetpris: 100 kr. + gebyr
Billetsalg er startet via VEGAs hjemmeside og Ticketmaster.
Læs mere om koncerten og køb billet her

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 330 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

  • M.I.L.K. jagter solen med tropiske rytmer og henslængte bølgeskvulp i VEGA
    M.I.L.K. jagter solen med tropiske rytmer og henslængte bølgeskvulp i VEGA
    Licens:
    Creative Commons navngivelse
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    2500 x 1500, 1,35 MB
    Download
  • ​M.I.L.K. jagter solen med tropiske rytmer og henslængte bølgeskvulp i VEGA
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .docx
    Download