Pressemeddelelse -
Mærk Taricks varme afropop på en dansk sensommeraften
VEGA præsenterer
Mærk Taricks varme afropop på en dansk sensommeraften
Dans til Taricks stilsikre afropop med et nordisk twist, når han merger Lille VEGA med Tanzania den 26. september 2025.
Som tanzanisk københavner har Tarick et klart mål - at se sine danske og afrikanske rødder i harmoni på dansegulvet. Ved at tage det bedste fra to verdener, har Tarick ramt en lyd, der mixer afropop med europæisk hiphop. Som en af de få danske afro-artister, leverer han sine tekster fejlfrit med rap og sang på både engelsk og swahili.
Tarick dækker alle aspekter af ungdomslivet i sin musik. Med sin erfaring i at føle sig fremmed uanset hvor han er, gør han sit for at bygge bro mellem kulturer. Han sætter fokus på diskrimination og racisme, og selv når han præsenterer dybere refleksioner er det med varme toner og dansabel musik. I Taricks seneste single “Hope” bringer han dog en mere positiv vinkel på bordet. På nummeret formidler han budskabet om, at på trods af de forfærdelige ting der foregår i verdenen, er det vigtigt at bevare håbet.
I 2023 udgav Tarick sit debutalbum KATI KATI, der bragte det hede dansegulv hjem til lytterne. Samme år kunne han sætte gang i publikum på Roskilde Festival, og som den eminente livekunstner han er, red han videre på bølgen og fik et udsolgt Ideal Bar til at koge i efteråret 2024. Nu tager Tarick det næste skridt, og indtager Lille VEGA den 26. september.
Fakta om koncerten:
Tarick (DK)
Fredag d. 26. september 2025 kl. 20.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 180 kr + gebyr.
Billetsalget starter i dag via vega.dk og Billetlugen.
Læs mere om og køb billet til koncerten med Tarick
- Læs mere om koncerten
- Køb billet
- School of X på Facebook
- VEGA på Facebook
- VEGA på Instagram
- Se VEGAs øvrige koncerter
Related links
Emner
Kategorier
VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.