Gå til indhold
Den 26. november kan du opleve NP York i Lille VEGA.
Pressebillede - NP York

Pressemeddelelse

Melankoliens mester mørklægger VEGA i indierock-vellyd

VEGA præsenterer
Melankoliens mester mørklægger VEGA i indierock-vellyd

Det bliver intenst, håndspillet og levende, når sangsmeden NP York slår vejen forbi Lille VEGA med nye toner fra albummet, What’s Next, den 26. november.

Efter sidste års koncert i Ideal Bar er NP York tilbage i VEGA – nu med et nyt album i favnen.

For i marts landede singlen “Walk On By”, og nu kan sangskriveren med hang til melankoli og rå nerve nu annoncere både en ny single, et spritnyt album og en koncert i Lille VEGA den 26. november.

Frontløberen “Sugar” er netop udgivet sammen med nyheden om, at musikeren bliver albumaktuel i september. Udgivelsen har fået titlen What’s Next? og er indspillet live i studiet under kærlig og kyndig behandling fra Kaspar Kaae (Cody) og Asger Techau (Kashmir).

På den kommende skæring klinger et indie-rocket lydunivers, hvor NP Yorks særegne mørke vokal tager livtag med lytteren i håndspillede, fængende kompositioner.

NP York debuterede i 2024 med albummet, Music for Fools, der røg i rotation på bl.a. P5. Og singlen “Walk On By” fik da også en strålende modtagelse, hvor P6 radiovært Carsten Holm kastede roser efter nummeret med linjerne:

“Det lyder lidt som en efterkommer af David Bowie, Nick Cave, Lou Reed, Tindersticks og Johnny Cash. Og jeg synes, der er noget virkelig charmerende over det her. Så derfor: Prøv engang at lytte til det her.”

Til koncerten i Lille VEGA fylder NP York scenen ud med en besætning på hele syv musikere.

Publikum kan forvente en koncert, hvor musikken er levende og uforudsigelig, hvor NP York leverer analoge snapshots af det moderne menneske i en koncertoplevelse, der dirrer mellem det intime og følsomsomme og det eksplosive og vilde.

Fakta om koncerten:
NP York (DK)
Torsdag den 26. november kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 195 kr. + gebyr.
Billetsalget starter i dag via vega.dk og Billetlugen.
Læs mere om og køb billet til koncerten med NP York her.

Related links

Emner

Kategorier

Regions


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.

Kontakt

  • Mads Bedstrup

    Pressekontakt Communications Manager