Gå til indhold
Metal-mastodonter nedlægger VEGA

Pressemeddelelse -

Metal-mastodonter nedlægger VEGA

VEGA og Live Nation præsenterer
Metal-mastodonter nedlægger VEGA
Megadeth, som må betegnes som et pionerband inden for thrash-metal genren, er klar til at indtage Store VEGA lørdag den 25. maj med nye, tunge toner.

Nyt-gammelt album
I begyndelsen af året offentliggjorde Megadeth, at deres kommende album kommer til at hedde Super Collider samt, at det vil udkomme i juni via Dave Mustaines eget pladeselskab.

Bandets bassist, David Ellefson, skrev på sin Facebook-side, at de nye sange minder ham om old-school Megadeth-lyd og, at sangene læner sig meget op ad bandets debutalbum Killing Is My Business... and Business Is Good. Så fans af bandet kan håbe på nye klassikere ala ”Mechanix” eller ”Peace Sells” og ”Wake Up Dead” fra bandets andet album.

Politik, krig og religion
Megadeth har været en af pionererne inden for thrash-metal genren på linje med Metallica, Slayer og Anthrax, som samlet går under betegnelsen ”Big Four of Thrash”. I over 30 år har Megadeth turneret verden tyndt med det eneste faste bandmedlem Dave Mustaine, som centrum for musikken.

En musik som er kendetegnet ved en meget distinkt og teknisk funderet instrumentering, som er sammensat af tætte samt indviklede guitar-passager og soli. Sangene er ofte centreret om emner som politik, krig, afhængighed og religion.

Læs mere om koncerten med Megadeth.

Fakta om koncerten:
Megadeth (US)
Lørdag den 25. maj kl. 20.00
Store VEGA, Enghavevej 40, 1674 Kbh. V
Pris: 350 kr. + gebyr – Forsalg starter onsdag den 3. april via www.vega.dk, Billetnet og på posthuse.


Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

  • Thomas Thy

    Thomas Thy

    Pressekontakt Communications Manager
  • Søren Gaden

    Søren Gaden

    Pressekontakt Kommunikationschef 20636412
  • Mads Bedstrup

    Mads Bedstrup

    Pressekontakt Communications Manager
  • Ditte Lindblad

    Ditte Lindblad

    Pressekontakt Communications Assistent

Relateret materiale

  • Hardrockerne i Tomahawk er endelig tilbage

    Hardrockerne i Tomahawk er endelig tilbage

    Lørdag den 31. august nedlægger amerikanske Tomahawk Store VEGA med deres foruroligende blanding af hardrock og metal. Med sig har de deres seneste album Oddfellows.

  • Frygtindgydende amerikansk dødsmetal i VEGA.

    Frygtindgydende amerikansk dødsmetal i VEGA.

    Mandag den 30. september nedlægger The Black Dahlia Murder Lille VEGA med hårdtslående og melodiske dødsmetal. Kvintteten udgiver i juni deres sjette album fyldt med makabre mord, kannibaler og vampyrer.