Gå til indhold
Metal-monsteret Soulfly nedlægger VEGA

Pressemeddelelse -

Metal-monsteret Soulfly nedlægger VEGA

VEGA & Live Nation præsenterer
Metal-monsteret Soulfly nedlægger VEGA
Torsdag den 27. juni bliver Lille VEGA omdannet til et sonisk inferno af kaliber, når amerikanske Soulfly indtager scenen med deres sønderlemmende og eklektiske metal.

Amerikanske Soulfly, med den tidligere Sepultura-mand Max Cavalera i front, excellerer indenfor mange forskellige former for metal som thrash, death og groove. Bandet krydrer samtidig deres sønderlemmende sange med elementer fra verdensmusikken som brasiliansk tribal og world.

Cavalera har også tidligere behandlet emner som spiritualitet og religiøsitet i sine sange, men har på de seneste albums sunget hovedsageligt om krig, vold, aggression, had og vrede. Det seneste og meget anmelderroste album, Enslaved, er heller ingen undtagelse.

Metal- familieprojekt

Enslaved cirkler som hovedtema om slaveri med sangtitler som ”Slave”, ”Chains”, ”Gladiator” og ”Legions” (en sang om det romerske imperium). På nummeret ”Revengeance” medvirker Max Cavaleras tre sønner på henholdsvis trommer, vokaler og guitar.

De spiller alle i hver deres metalband, og faderen har for vane at tage dem med på turne. Soulfly arbejder for tiden på deres niende studiealbum, som bliver produceret af Terry Date (Pantera, Soundgarden, Deftones)

Billboard metalhits
Soulfly blev dannet af sangeren og guitaristen Max Cavalera i 1997 efter, at han året før havde forladt Sepultura, som han havde været frontmand for siden 1985. Bandet albumdebuterede med et selvbetitlet værk fra 1998, og siden er det blevet til yderligere syv album, hvoraf samtlige på imponerende vis har fundet frem til den amerikanske Billboard-hitliste.

Der har været en del udskiftning i Soulflys besætning, og Max Cavalera er således nu om dage eneste originale medlem fra dengang i 1997.

Læs mere og køb billet til koncerten med Soulfly

Fakta om koncerten
Soulfly (US)
Torsdag den 27. juni kl. 21
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 Kbh. V
Pris: 150 kr. + gebyr
Forsalg starter i dag via VEGAs hjemmeside, Billetnet og på posthuse. 


Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

Relateret materiale

  • Silverstein vender tilbage til Danmark

    Silverstein vender tilbage til Danmark

    Det canadiske post hardcore-band Silverstein besøger den 3. december atter Danmark, hvor de flere gange tidligere har underholdt med deres melodiske og passionerede hardcore. Når de denne gang besøger Lille VEGA medbringer de deres nye album This Is How the Wind Shifts.