Gå til indhold
Verden Venter - VEGA
Verden Venter - VEGA

Pressemeddelelse -

Mina Okabe, Tamara, Fine og Melodi Ghazal er klar til resten af verden!

VEGA & Music Export Denmark præsenterer
Mina Okabe, Tamara, Fine og Melodi Ghazal er klar til resten af verden!
Den 10. oktober fylder fire, danske talenter Store VEGA til koncertaftenen Verden Venter.

En af vores fornemste opgaver som et uafhængigt spillested er at gøre en forskel for talentudvikling af danske artister. I forlængelse af vores koncertaften VEGAs Udvalgte, hvor vi præsenterer helt ny danske artister, er Verden Venter næste trin i udviklingsrejsen.

Derfor præsenterer vi den 10. oktober i samarbejde med MXD - Music Export Denmark fire danske artister, hvis karriere er klar til en tur uden for Danmarks grænser. Mina Okabe, Tamara, Fine og Melodi Ghazal udgør aftenens program.

“Som booker er vores talentarbejde noget af det, som er mest spændende. Jeg har til denne aften brugt meget tid på at udvælge de helt rigtige artister og skabe et program, der favner bredt, men som samtidigt passer godt sammen, og som viser, hvor utroligt meget talent, som findes på den danske musikscene lige nu. Verden Venter er en mulighed for, at vi kan give en platform til kunstnere, som vi ser masser af potentiale i, og som vi tror, at vi kommer at se meget mere til fremover,” fortæller Annika Jonsson, Venue Programmer i VEGA.

Verden Venter blev afholdt for første gang i 2020 og Drew Sycamore, Scarlet Pleasure og Giift har blandt andre været en del af lineuppet.

Du kan glæde dig til en koncertaften, hvor én enkelt billet giver dig adgang til fire sprudlende danske navne, hvor de første internationale skridt er lige om hjørnet.

Mina Okabe
Sangerinden og musikeren har rødder i hele verden, men det er fra sit værelse i Danmark, at Mina Okabes sjælfulde popsange opstår. Den unge sangskriver er lige så beskeden og ydmyg omkring sin musik, som hendes drømme og ambitioner er store og grænseløse.
Mina Okabe har hele verden som sin legeplads og inspirationskilde til sin musik. Og måske netop derfor, lyder Mina Okabe som alt andet end kolde og grå efterårs-Danmark. I 2021 udkom hendes debutalbum Better Days og hun har netop udsendt singlen “Maybe One Day”.

Tamara
Bag projektet står Tamara Mneney, som er opvokset på Færøerne med tanzaniske rødder. Gennem hendes unikke stemme bevæger R&B-sangene sig omkring Mneneys opvækst på Færøerne, hvor den unge artist ofte følte sig udenfor. Men der er et sted, hvor hun altid har følt, at hun havde en plads, og det er i musikken. Hendes debut-EP Perks of a Wild Heart udkom i oktober og i starten af året landede singlen “E” samme dag, som Tamara indtog scenen som en del af VEGAs Udvalgte 2024.

Fine
Fine voksede med en blanding af country og folk-musik på den ene side og MTV-pop/R&B på den anden. De to forskellige poler er også til stede på hendes seneste single "Days Incomplete". I sangen, som er optaget, produceret og mixet af Fine, kan man høre lyde af guitarer og samples, der blødt væver omkring hendes stemme. Der er minder om Mazzy Star-skyer, som danser trommemønstre, country/ folk-stemninger ligger i baggrunden og en underliggende elektronisk drivkraft som kontrast. I starten af juni udkommer Fines debutalbum Rocky Top Ballads.

Melodi Ghazal
Melodi Ghazal er en danskfødt iransk sangskriver, producer og sanger. Hun laver hybridpop/R&B, der naturligt udfordrer kulturelle og musikalske grænser. I hendes reference-blandende musikalske univers mødes indre og ydre verdener, skrøbelighed med styrke og persisk med engelsk. Til Verden Venter vil Melodi spille sine nye uudgivne sange, der er skabt i samarbejde med Villads Klint (Minais B). Sangene er musikalske oversættelser af hendes forskellige hjem, og de fører MTV, Man-o-To-TV-kanalen, eurodance og parabolantennen sammen til en kontrastfyldt og humoristisk blanding.

Fakta om koncerten:
Mina Okabe, Tamara, Fine & Melodi Ghazal (DK) - Verden Venter 2024
Torsdag 10. oktober kl. 20.00
Store VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 200 kr. + gebyr.
Billetsalget starter onsdag den 1. maj via vega.dk og Billetlugen.
Læs mere om og køb billet til koncertaftenen Verden Venter.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.

Kontakt

Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark