Gå til indhold
Nada Surf
Nada Surf

Pressemeddelelse -

Nada Surf rider stadig på bølgetoppene af 00’er indierocken

VEGA præsenterer
Nada Surf rider stadig på bølgetoppene af 00’er indierocken
Den 16. april kan du feste med de amerikanske indierockere, når de nedlægger Lille VEGA med guitarfræs og store melodier.

Nada Surf-albummet Let Goblev i 2002 hymnen til lyden af alternativ, amerikansk indie-poprock. Bandet blev dannet tilbage i 1992 af sanger og guitarist Matthew Caws samt bassisten Daniel Lorca. I løbet af de sidste 27 år har der været et par udskiftninger i bandet, men de to stiftere består sammen med Ira Elliot på trommer og Doug Gillard på guitar.

Det er blevet til i alt 8 studiealbum gennem tiden og senest en digital genudgivelse af cd’en North 6th Street, som Nada Surf solgte, da de turnerede i 1999. Den indeholder nogle førstesingler, 8-spors demoer, hidtil uudgivede sange og et covernummer.


Men det er dog stadig albummet Let Go, der står som det stærkeste til dato. Det udkom i en tid, hvor indiemusikken gjorde sit indtog i det amerikanske musiklandskab. Nada Surf satte sig hurtigt på tronen som kongerne af alternativ pop-rock i hjemlandet, hvor de fik store roser af anmelderne.

Musikmagasinet MOJO havde Let Gopå listen over de 50 bedste album i 2002 og skrev, at de 12 sange var ”(…) fyldt med sygelig kærlighed i konstant ubalance, fyldt med store melodier og nok undren til, at man går fra ked til glad, hver gang man hører dem”.

Fakta om koncerten:
Nada Surf (US)
Torsdag d. 16. april kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 200 kr. + gebyr
Billetsalget starter torsdag den 3. oktober kl. 11.00 via vega.dk og Ticketmaster. 
Læs mere om og køb billet til koncerten med Nada Surf.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken. 

Kontakt