Gå til indhold
Megan Moroney - VEGA
Megan Moroney - VEGA

Pressemeddelelse -

Nashville tur-retur med Megan Moroney i VEGA

VEGA og smash!bang!pow! præsenterer
Nashville tur-retur med Megan Moroney i VEGA

Megan Moroney bragede ind på den internationale countryscene med hitsinglen “Tennessee Orange”. Nu kan du opleve hende i Lille VEGA den 17. september.

Med sin uforlignelige vokal leverer Megan Moroney historiefortælling, der rammer hjertekulen og sætter strøm til nervecentret

Sidste år udgav hun sit anmelderroste debutalbum, Lucky, der dukkede op på årslister over bedste udgivelser hos New York Times, Rolling Stone, Billboard og Associated Press.

På albummet dykker Mega Moroney ned i genrer som country, folk og sydstats-rock. Albummet byder både på smukke indlevende ballader og elektrificerende uppercuts som singlen “Im Not Pretty”, der er en trodsig skarptskåret kommentar til eksens nye kæreste. Nummeret tager afsæt i nogle oplevelser fra Megan Moroneys eget liv. Hun fortæller om nummeret i en pressemeddelelse:

"It’s a mostly true story (you can find the Spring Break throwback pic on my Instagram) but not meant to be taken too seriously. "I think everyone can relate to somebody keeping tabs on them on social media. It was fun to write and it’s fun to sing and hopefully will become an anthem for the girls."

Megan Moroney er født i staten Georgia og voksede op i en musikalsk familie, der var stærkt påvirket af legendariske sangskrivere inden for klassisk country, rock og americana. Under sangskriverens første år på University of Georgia fik hun mulighed for at åbne for en etableret countrykunstner på det ikoniske Georgia Theatre. Herefter forelskede hun sig hovedkulds i at skrive lyrik med nerve og indlevelse, som bliver båret frem af hendes fantastiske, karakteristiske vokal.

I 2022 stod hun overfor sit store gennembrud med udgivelsen af sin debut-EP, Pistol Made of Roses, efterfulgt af singlen "Tennessee Orange", som fik Megan Moroneys navn på alles læber i den sagnomspundne musikby Nashville.


Fakta om koncerten:
Megan Moroney (US)
Tirsdag den 17. september kl. 20.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 250 kr. + gebyr.
Billetsalget starter fredag den 23. februar kl. 10.00 via vega.dk, Billetlugen og smash!bang!pow!.
Læs mere om og køb billet til koncerten med Megan Moroney
.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.

Kontakt

  • Thomas Thy

    Thomas Thy

    Pressekontakt Communications Manager