Pressemeddelelse -
Nyt dobbeltalbum leder Dina Ögon tilbage til VEGA
VEGA præsenterer
Nyt dobbeltalbum leder Dina Ögon tilbage til VEGA
Med nyt singleudspil sætter Dina Ögon retningen for et kommende dobbeltalbum og en tour, der trofast sender de fire VEGA-darlings tilbage til spillestedet den 13. marts.
Med tre anmelderroste album på repertoiret, et hold af knalddygtige musikere og et kommende fjerde album vender Dina Ögon tilbage til Store VEGA.
Den sjælfulde kvintet har netop sluppet deres seneste udspil “Dålig Teve”, der er første single fra det kommende album Människobarn. Mens teksten på singlen er bittersød og melankolsk, sætter musikken på albummet en nyfortolkende retning for gruppen.
Hvor de tidligere albums har været præget af en smittende og uskyldig legesyge, vil det nye album være forfinet med lag af erfaring, der har resulteret i en mere fyldigere og egenartet lyd.
“Bandet er landet i et mere selvsikkert og unikt udtryk,” lyder det i en pressemeddelelse, der desuden ligger op til en plade med så mange numre, at man kan kategorisere det som et dobbeltalbum.
På Människobarn, der udkommer den 6. februar 2026, fortsætter svenskerne deres stærkt nostalgiske og eksperimenterende lydunivers, hvor de henter inspiration fra genrer som bossa nova, jazz, afrobeat og soul.
Den 13. marts folder Dina Ögon endnu en gang deres svenske maggiterning af smuk melankoli og underfundighed lyd ud i Store VEGA. Da kvintetten sidst var forbi VEGA, kvitterede GAFFA med seks fuldfede stjerner og de sigende ord:
“Dina Ögon leverede en koncert, man ikke ville hjem fra. Det var både magisk, nærværende og musikalsk overlegent udført. (...) Hvis du ikke var i Store VEGA i denne weekend, gik du virkelig glip af noget.”
Fakta om koncerten:
Dina Ögon (SE)
Fredag den 13. marts 2026 kl. 20.00
Store VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 310 kr. + gebyr.
Billetsalget starter fredag den 6. oktober kl. 10.00 via vega.dk og Billetlugen.
Læs mere om og køb billet til Dina Ögon.
Related links
Emner
Kategorier
Regions
VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.