Gå til indhold
Omar Souleyman - pressebillede
Omar Souleyman - pressebillede

Pressemeddelelse -

Omar Soleyman når ekstatiske højder i Store VEGA

VEGA præsenterer
Omar Soleyman når ekstatiske højder i Store VEGA

Den 3. oktober kalder den syriske bryllupssanger og techno-connoisseur alle til dansefest i Store VEGA med sit nyudgivne album Erbil.


Med sit nye album Erbil, der udkom i april, er den syriske synth-magiker endnu en gang klar til at sprede glæde på de internationale dansegulve. Albummet blev storrost af musikmagasinet mxdwn, der bl.a. skriver:

"At its essence, Souleyman has crafted a body of work that serves as a powerful reminder of why he has indelibly influenced the dance world."

Med sit særegne mix af dabke og pulserende elektroniske beats sammensmelter Omar Soleyman kulturarv med modernitet på den globale klubscene.

De tempofyldte elektroniske bangers bliver krydret med mellemøstlige tonale-skaler og bliver leveret med så stor nerve og nærvær, at Omar Souleyman har turneret verden tyndt, arbejdet sammen med navne som Four Tet, Modeselektor og Diplo, samt spillet festivaler som Roskilde Festival, Bonnaroo og Glastonbury.

Efter Souleymans første album Wenu Wenu, som blev produceret af Four Tet, har syreren nydt en kæmpe popularitet, både som artist og som kollaboratør. I 2017 signede Souleyman med Diplos pladeselskab og udgav sit 3. studiealbum, To Syria, With Love, som i højere grad fokuserer på udførligt keyboard og flere technoelementer. Albummets lyrik er skrevet i samarbejde med hans hyppige samarbejdspartner, Shawah Al Ahmad, og er en personlig hyldest til Syrien.

Omar Souleyman undgår at blive politisk, men giver derimod et simpelt udtryk af en følelsesmæssig forbindelse til landet og folket, men ikke uden hjertesorg i lyset af landets nuværende tilstand.

Fakta om koncerten:
Omar Souleyman (SY)
Torsdag 3. oktober kl. 20.00
Store VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 300 kr. + gebyr.
Billetsalget starter i dage via vega.dk og Billetlugen
Læs mere om og køb billet til koncerten med Omar Souleyman.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.

Kontakt

  • Thomas Thy

    Thomas Thy

    Pressekontakt Communications Manager