Gå til indhold
ORM - pressebillede
ORM - pressebillede

Pressemeddelelse -

ORM 10 X OM SOLEN

VEGA & All Things Live præsenterer
ORM 10 X OM SOLEN
De danske black metal-specialister fra ORM fejrer 10-års jubilæum med tre eksklusive koncerter i VEGA den 30. oktober, 31. oktober og 1. november 2025.

I 2025 kan black metal-pionererne fra ORM fejre 10-års jubilæum på den danske musikscene. I den forbindelse spænder bandet deres musikalske stridsvogn for Rimfakse og trækker månen hen over Vesterbro, når de i en spektakulær koncerttrilogi omslutter VEGA i et uigennemtrængeligt blå-sort mørke.

ORM mejsler 10-året ind i VEGAs sale, hvor de over tre dage byder fans velkommen til en uforglemmelige musikalsk rejse, der strækker sig fra den intime atmosfære i Ideal Bar til det elektrificerende nærvær i Lille VEGA over grandiose momenter i Store VEGA.

Koncerterne er tre unikke nedslag i ORMs diskografi og præsenterer derfor tre forskellige musikalske aftener med varierende sætlister.

Som et af Danmarks mest anerkendte black metal-bands har ORM gennem et årti udfordret og udviklet genren med deres episke og atmosfæriske kompositioner. Om deres jubilæum fortæller bandet:

"At nå 10 år som band er en stor milepæl for os, og vi kunne ikke forestille os en bedre måde at fejre det på end med disse tre unikke koncerter i København. Vi glæder os til at dele denne oplevelse med vores fans, som har været med os hele vejen”.

ORM blev dannet i 2015 og i 2017 udkom bandets selvbetitlede debutalbum, der naglede bandets gehør for storladne og melodiske black metal-toner fast til den danske undergrundsscene. I årene efter er to mesterlige album og en ny single blevet løftet fra mørkets dyb: opfølgeren Ir fra 2019, den seneste skæring Intet • Altet fra 2022 og singlen “Slør” fra i år.

Pladerne har for alvor cementeret ORM som de fremmeste leverandører af fænomenale kompositioner, der slanger sig mellem det genrevridende, episke og virtuose i et lydbillede af kondenseret sort-metallisk ekstase – og på “Slør” holder ORM universet i hævd.

De tre koncerter finder sted:
30. oktober 2025 i Ideal Bar
31. oktober 2025 i Lille VEGA
1. november 2025 i Store VEGA

Fakta om koncerten:
ORM 10 X OM SOLEN (DK)
30. oktober, 31. oktober og 1. november 2025
VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: partout 550 kr. + gebyr.
Billetsalget til partout-billetter starter fredag den 6. december kl. 12.00 via vega.dk, allthingslive.dk og Ticketmaster.
Billetsalget til endagsbilletter starter tirsdag den 10. december kl. 12.00 via vega.dk, allthingslive.dk og Ticketmaster.
Læs mere om og køb billet til koncerten med ORM 10 X OM SOLEN


Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.

Kontakt

  • Mads Bedstrup

    Mads Bedstrup

    Pressekontakt Communications Manager