Pressemeddelelse —
Papa E kan ikke tabe i Lille VEGA
VEGA præsenterer
Papa E kan ikke tabe i Lille VEGA
Den excentriske sangskriver med de poetiske tekster er tilbage! Den 29. april kan du opleve Papa E sætte Lille VEGA på den anden ende med sine nye sange.
Papa E slog igennem som frontfigur i bandet Fraads og har siden cementeret sig på den danske musikscene i eget navn.
Efter to års stilhed er han tilbage med sin første soloudgivelse, singlen “Kan Ik Tabe”.
Nummeret markerer begyndelsen på et nyt kapitel for den københavnske sanger og sangskriver, der af Soundvenue er blevet omtalt som: ”(...) en umanerligt selvsikker genintroduktion af en af de mest unikke skikkelser i dansk rap”.
Med udgivelsen af singlen træder Papa E ud af Fraads' univers og stiller sig selv i front med et mere blottet og direkte udtryk. Om sangen fortæller han:
“Jeg har sluppet mig selv løs. De sidste par år har jeg lavet musik i alle afgreninger og fundet en balance mellem det rå og det pæne. Det poppede og det smadrede. Jeg har bestemt mig for ikke at lade nogen vibes gå uset hen, og man kommer over det næste stykke tid til, at kunne høre mig på en måde, man ikke har hørt før.”
Publikum kan se frem til at opleve en artist, som med “Kan Ik Tabe” har åbnet døren til et nyt musikalsk kapitel, hvor kontrasterne mellem det rå, det poppede og det eksperimenterende får lov til at udfolde sig.
Koncerten i Lille VEGA den 29. april bliver Papa E's første i mere end to år og markerer samtidig hans første officielle koncert i det nye forunderlige solounivers.
Fakta om koncerten:
Papa E (DK)
Torsdag den 29. april kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 200 kr. + gebyr.
Billetsalget starter i dag via vega.dk og Ticketmaster.
Læs mere om og køb billet til koncerten med Papa E.
Related links
Emner
Kategorier
Regions
VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.