Gå til indhold
Stoned Jesus + special guests: The Abbey + MONDO DRAG
Stoned Jesus + special guests: The Abbey + MONDO DRAG

Pressemeddelelse -

Prog og stoner-fontænen tændes i VEGA med Stoned Jesus

VEGA præsenterer
Prog og stoner-fontænen tændes i VEGA med Stoned Jesus

Den 11. oktober kan du komme med, når fuzz-pedalerne lyser oktober-mørket op i Lille VEGA med Stoned Jesus og special guests.

Mens den ukrainske prog-stoner-trio Stoned Jesus havde en af deres ugentlige øvesessions, startede den russiske invasion af landet og på et splitsekund blev alt vendt på hovedet. Hvad der hurtigt stod klart for bandet var, at de ville fortsætte deres musikalske rejse, trods missilregn og luftalarmer. Det onde skulle ikke sejre over musikken.

Siden 2009, har Stoned Jesus været bannerfører indenfor heavy-rocken i hjemlandet. Forsanger og guitarist Igor Sydorenko, en markant stemme på den ukrainske musikscene, ramte en musikalsk guldåre med et par tonstunge riffs, der senere skulle blive til den mesterlige sang "Occult".

Med inspiration fra Electric Wizard og Sleeps dronede-eksperimenter stykkede Sydorenko et band sammen og udgav i 2010 deres debutalbum First Communion. Albummet dykkede hovedkulds ned i den tunge stoner-rock med fire hypnotiske sange, hvoraf tre af dem er en over ti minutters episk lydrejse.

Sidste år udgav bandet Father Light - der med Sydorenkos blide vokal og hook-ladede korarrangementer binder dekorative guitarmelodier smukt sammen i et mørkt, men ekstremt organisk, musikalsk univers.

Special guests:


The Abbey
Den finske musikveteran Jesse Heikkinen og vokalist Natalie Koskinen (Shape of Despair) har med lyrisk inspiration i ritualistiske fortællinger fra de mørkeste afkroge skabt et helstøbt univers af mystisk, tung og dragende doom-metal under navnet The Abbey.

MONDO DRAG
Sidste år udgav den amerikanske kvintet albummet Through The Hour Glass, der endnu en gang sendte lytteren gennem kalejdoskopiske mønstre af psych, stoner og progressiv rock. Albummet er skrevet i en mørk periode for bandet, hvor vokalist og keyboardspiller John Gamiño mistede venner og familiemedlemmer, mens verden var i lockdown. Albummet er et hårdtslående og introspektiv tour de force ud i udsyrede riffs, meditative trommebeats og eksistentielle spørgsmål om livet.

Fakta om koncerten:
Stoned Jesus (UA) + Special Guests: Mondo Drag + The Abbey
Fredag 11. oktober kl. 20.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 200 kr. + gebyr.
Billetsalget starter i dag via vega.dk og Billetlugen.
Læs mere om og køb billet til koncerten Stoned Jesus + The Abbey + MONDO DRAG.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.

Kontakt

  • Thomas Thy

    Thomas Thy

    Pressekontakt Communications Manager